Find job

Softwareudvikler

MV-Nordic er en af de førende aktører på markedet for læse-skrive støttende værktøjer, men vi mangler en dygtig kollega, der er parat til at tage ejerskab og brænder for at skabe fremtidens software. Du må gerne være nyuddannet, da vi tror på, at den rette indstilling og drive ofte trumfer kvalifikationer.

Vi udvikler og forhandler IT-produkter til brug både i skolen og på job, og som hver dag gør en stor forskel for brugerne. Hvis du tiltrækkes af udfordrende og komplekse opgaver, forandringer, og det at arbejde med noget som virkelig giver værdi og mening for mange, så har vi måske jobbet til dig.

Vi arbejder agilt, og du vil indgå i Udviklingsafdelingen, hvor tværfaglighed og forståelse for mange forskellige faglige kulturer vægtes som en væsentlig personlig kompetence sammen med gode samarbejdsevner.

Arbejdsopgaver:

Udviklingsafdelingen består af fire teams, hvor der arbejdes på at tilbyde vores programmer på en række forskellige platforme.

  • Udvikling og vedligehold af webservices
  • Udvikling og vedligehold af software til iOS
  • Udvikling og vedligehold af software til Android
  • Udvikling og vedligehold af software til OSX
  • Programmeringssprog du kan forvente at møde inkluderer, men er ikke begrænset til, Objective-C, Swift, Python, Java, C++, JScript.
     

Kvalifikationer:

  • Du er allround softwareudvikler, som har mod på og lyst til at arbejde med forskellige platforme og programmeringssprog.
  • Du tænker analytisk og objektorienteret, og du har forståelse for god arkitektur.
  • Programmeringssprog er ikke en religion for dig - du skal kunne mestre mange programmeringssprog og lære nye ud fra en vilje til at lære nyt og ud fra en stærk forståelse af softwareudvikling.
     

Som person er du:

  • Selvkørende, initiativrig og målrettet af natur
  • Positiv og konstruktiv af sind - du ser muligheder, hvor andre ser problemer
  • Åben for samarbejde på tværs af forskellige faglige skel og har forståelse for mange forskellige faglige kulturer
     

Hvorfor vælge os?

Vi tilbyder et spændende job i et miljø med høje faglige kompetencer, sund humor og et stærkt, socialt sammenhold.

Som vores kollega vil du nyde gavn af:

  • en inspirerende hverdag, hvor du bliver en del af et vinderhold. Vores produkter er førende i branchen.
  • et stærkt bagland med daglig sparring og support. Vi løfter sammen.
  • attraktive personaleforhold, blandt andet i form af 7 ugers ferie.
  • vores lækre og sunde frokostordning, massage og sundhedssikring for alle medarbejdere
     

Vi tilrettelægger desuden et grundigt introduktionsforløb til dig, når du starter, så du får de bedst mulige betingelser for at lykkes i jobbet.

Kontaktinformation:

For yderligere information om stillingen kontakt udviklingschef Kristina Hussak på mail kh@mv-nordic.com eller ring på tlf. 28 96 10 30.

Ansøgningen sendes elektronisk sammen med eksamenspapirer, via ansøgningsknappen nederst på siden, med mærket Softwareudvikler i emnefeltet.

Om MV-Nordic A/S:

MV-Nordic blev grundlagt i 1991 og er et 100 % danskejet selskab med hovedsæde i Odense og søsterselskaber i Sverige og Norge. Vi udvikler og forhandler software til kommunikation og læring, blandt andet læse- og skriveværktøjer til erhverv og uddannelse. Siden august 2015 er vi Undervisningsministeriets leverandør af specialpædagogisk støtte (”it-rygsække”) til uddannelse.

Desuden er vi skandinavisk samarbejdspartner for LEGO® Education.

Læs mere om os på vores hjemmeside

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.