Find job

Netværksspecialist til IT-Forsyningen i Farum

- Er du en fagligt stærk netværksspecialist med solid og bred erfaring fra større netværk, så har vi et godt og udfordrende job i vores netværksteam, som du bør kigge nærmere på.

Jobbet og opgaverne

IT-Forsyningen leverer IT-drift og -support til Ballerup, Egedal og Furesø kommuner. Selskabet har opbygget et moderne datacenter, et stort sammenhængende netværk og anvender de nyeste værktøjer til både server-, netværks- og pc-drift.

Du bliver en del af afdelingen Drift og Teknologi, hvor de primære opgaver er vedligeholdelse, udvikling og 2nd level support af central infrastruktur, herunder servere, datacentre, netværk, pc-platform samt ledelse og deltagelse i projekter.

Som netværksspecialist bliver du en del af et team på 4-5 personer, og jobbet består grundlæggende i at sikre en høj oppetid på de administrative og pædagogiske netværk, som er fordelt på rådhuse og skoler samt ca. 500 decentrale administrative enheder.

Du kommer således til at arbejde med alle områder inden for netværk, og opgaverne vil være varierende fra daglig drift og support til deltagelse i projekter om bl.a. ny arkitektur m.m.

Helt konkret er der opgaver der omfatter:

  • Overordnet vedligeholdelse og videreudvikling af alle former for netværk, firewalls, trådløse netværk og linjer til leverandører.
  • 2nd level support både remote og onsite.
  • Projektarbejde.
  • Fejlsøgning – remote og onsite.
  • Standardisering og udfasning af ældre udstyr.
  • Dokumentation.
     

Dine kvalifikationer

  • Du har en stærk IT-teknisk baggrund og uddannelse og gerne en CCNA eller lignende relevant kursuserfaring fra eksempelvis HPE.
  • Du har erfaring med drift og overvågning af netværk i større installationer.
  • Du har arbejdet med en bred vifte af netværksudstyr - meget gerne HP - og har erfaring med design, konfiguration og implementering.
  • Du er stærk i fejlfinding og support samt dokumentation, og udarbejder gerne vejledninger og dokumentation, hvor det mangler.
  • Du trives godt med at samarbejde med kolleger i og uden for netværksteamet i en hverdag med meget skiftende opgaver.
  • Du skal kunne indgå i vagtordning for support af kritisk infrastruktur uden for almindelig åbningstid.
     

En del af opgaverne vil foregå ude hos brugerne med mangeartede opgaver fra simpel netværkssupport til komplicerede konfigurationsopgaver.
IT-Forsyningen stiller biler til rådighed, og du skal have kørekort. Desuden skal du kunne fremvise en straffe- og børneattest.

Du tilbydes

  • Et spændende og varieret fuldtidsjob i en moderne og veldrevet IT-driftsvirksomhed på hovedkontoret i Farum.
  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår inkl. god pensions- og vagtordning.
     

Om IT-Forsyningen

IT-Forsyningen er en sammenlægning af Ballerup, Egedal og Furesø Kommuners IT-drift og -support i et selvstændigt selskab. Vi hedder IT-Forsyningen, da vi forsyner vores ejerkommuner med IT - ganske enkelt. 
Overordnet set handler det om at få ensartede processer ved at gøre brug af personale, værktøjer og teknologi på en effektiv, hensigtsmæssig og økonomisk forsvarlig måde for at kunne levere innovative IT-services af høj kvalitet, der understøtter kommunernes forretningsprocesser. 

Til at varetage denne opgave på vegne af ejerkommunerne, er vi i IT-Forsyningen i alt 35 medarbejdere fordelt på 2 teams; Service og support samt Drift og teknologi, der arbejder for at give kommunernes medarbejdere, politikere og skoler en mere smart, effektiv og driftssikker IT. Vi har opbygget et moderne datacenter, et stort sammenhængende netværk og anvender de nyeste værktøjer til både server-, netværks- og pc-drift. Se mere på www.it-forsyningen.dk.

Ansøgning

ISG Danmark/Recruiters er rekrutteringspartner på denne rekruttering. Har du spørgsmål vedrørende jobbet, er du velkommen til at ringe til Michael Bruhn hos ISG Danmark/Recruiters på telefon 2096 6510.

Brug ansøgningsknappen nederst på siden til at sende din ansøgning + fyldestgørende CV på dansk.
Send din ansøgning snarest og senest søndag d. 29/1-2017 - vi behandler ansøgninger løbende.


ISG Danmark/Recruiters har siden 1998 leveret effektive og fleksible rekrutteringsydelser til danske og internationale virksomheder.
Vi dækker en lang række områder, og har besat mere end 1000 specialist- og lederjobs indenfor IT, salg/marketing, logistik og supply chain, HR og økonomi.
ISG har mere end 50 kontorer i 21 lande. Se www.isg.com og 
www.recruiters.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Farum

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.