Find job

Teknisk implementeringskonsulent

- til succesfuldt IT startup i fede lokaler i centrum af København.

Templafy startede i 2014 og er flere gange blevet udpeget som et af de mest lovende startups. I maj listede Forbes os blandt de 5 europæiske virksomheder, som forventes at ændre hvordan virksomheder arbejder. Tidligere har vi vundet priser som "Traction of the year at US Demo", "Best Company" på Accelerace Pitch Day og "Get in the Ring - Olympics for startups".

Jobbet

Du vil komme til at indgå som en nøgleperson i vores "Customer Delivery & Support Team". Udover de andre i teamet vil du få en stor berøringsflade med både salgs- og udviklingsteam, vores implementeringspartnere samt ikke mindst vores kunder.

Dine opgaver spænder bredt, og vil helt sikkert omfatte:

  • Konfigurering og opsætning af vores løsning til eksisterende og potentielle kunder
  • Projektledelse i forbindelse med implementering af vores løsning
  • Undervisning til administratorer af Templafy hos kunder samt implementeringspartnere
  • Fejlsøgning, validering, test og rapportering af fejl
  • Opbygning og vedligeholdelse af teknisk dokumentation på vores support site
     

Vi er et lille team bestående af to fuldtidsmedarbejdere og to studentermedhjælpere centralt placeret i organisationen, og helt grundlæggende vil dine arbejdsopgaver på sigt afhænge af dine kompetencer og dine personlige ambitioner.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du som person er serviceminded, detaljeorienteret og analytisk stærk. Du er nysgerrig, har en naturlig interesse for nye teknologier og føler dig godt tilpas med at have kundekontakt. Det er en absolut forudsætning, at du har flair for IT og har en teknisk baggrund med specifik viden indenfor følgende områder:

  • Windows superbruger
  • MS Office superbruger
  • Solid kendskab til hardware (basis komponenter i en PC m.m.)
  • Dansk og engelsk flydende i såvel skrift som tale
     

Kendskab til SSO, SQL, SharePoint, Azure samt erfaring med teknisk support er en fordel men ikke en nødvendighed.

Du tilbydes

  • At blive en central del af et lille men dedikeret team af kompetente medarbejdere
  • At arbejde med et produkt baseret på de nyeste teknologier og som dagligt bliver brugt af hundredtusindvis af brugere
  • God frokostordning
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pensionsordning
  • Centralt beliggende arbejdsplads i hjertet af København
     

Om Templafy

Templafy er i dag 30 medarbejdere fordelt i København, Madrid, Singapore, New York og Rumænien. Vi er et spin-off fra SkabelonDesign, som har været markedsledende inden for vores branche i mere end 10 år.

Templafy har store internationale kunder som inkluderer bl.a. Mærsk, Deloitte, Velux, Coloplast, Region H og SEB. Vi har et helt unikt produkt som sikrer, at alle medarbejdere altid arbejder i dokumenter og præsentationer, der har det rigtige layout, de rigtige juridiske oplysninger og på samme tid er tilpasset til enkelte brugere.

Ansøgning

Send din ansøgning via ansøgningsknappen nederst på siden.

Har du spørgsmål vedrørende jobbet er du velkommen til at ringe til Carsten Brix, Head of Customer Deliveries and Support på tlf. +45 28 40 20 94.

Vi afholder samtaler løbende.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.