Find job

Digital konsulent/Application manager til drift og optimering

Giver du ikke op, før den bedste løsning er fundet? Stiller du spørgsmålet: Kan vi ikke gøre det her på en bedre måde? Kan du lide at rette fejl og forbedre hjemmesider? Kan du tale både med udviklere og kommunikationsfolk, og vil du være en del af en stor kommunikationsafdeling, hvor vi vil en masse - og også gør det?

Vi har brug for en digital konsulent, der kan nørde med vores hjemmesider og andre digitale service-løsninger. Af konkrete arbejdsopgaver kan vi nævne:

  • Teste løsninger i drift og på projekter
  • Beskrive tekniske fejl, så vores leverandører kan rette dem
  • Beskrive tekniske krav til nyudvikling af vores digitale løsninger
  • Leverandørstyre og styre drifts- og udviklingsopgaver
  • Samarbejde tæt med it-afdelingen om drift og dokumentation
  • Lave statistik, Google Analytics
  • Intern websupport
  • Budgetstyring
  • Udføre SEO-opgaver
     

Stillingen er en del af kommunikationsafdelingen, hvor der udover dig sidder to digitale konsulenter. Vi er i kommunikation i alt 20 engagerede kollegaer, der arbejder med kommunikation både digitalt og på tryk. Du bliver en vigtig spiller, som mange er afhængige af i deres daglige arbejde med vores digitale løsninger.

Om dig

  • Du har solid teknisk erfaring, gerne med Sitecore
  • Du har øje for den gode brugeroplevelse i digitale produkter
  • Du har overblik og går struktureret til værks  
  • Du er grundig og god til at prioritere
  • Du er serviceminded og kan forstå og imødekomme brugere og kollegaer
     

Du skal arbejde sammen med kollegaer i afdelingen, i huset og i resten af organisationen. Du er fokuseret og faglig stærk, og du kan lide at gå i dybden med den gode løsning.

Du kan være nyuddannet fra det digitale område, it-bachelor eller have en anden mellemlang digital uddannelse.

Reference

Du refererer til souschefen i kommunikationsafdelingen.

Vi tilbyder

Du får en hverdag i en udviklingsorienteret organisation, hvor samarbejde på tværs af faggrænser er væsentlig. Vi har fokus på digitale services, gode brugeroplevelser og vedkommende kommunikation – altid i den gode sags tjeneste. Du får mulighed for selv at præge stillingen og være med til at udvikle Ældre Sagen som digital organisation.

Stillingen er en fuldtidsstilling med placering på Ældre Sagens hovedkontor i Nørregade, København, med forventet ansættelsesdato den 1. marts 2017.

Information og ansøgning

Du kan læse mere om Ældre Sagen på www.aeldresagen.dk. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Stine Glerup Søndergaard på tlf. 33 96 86 22 eller sgs@aeldresagen.dk eller digital konsulent Peter Sands på tlf. 33 96 86 80 eller psa@aeldresagen.dk.

Ansøgning og CV bilagt eksamensbeviser og evt. anbefalinger sendes via ansøgningsknappen nederst på siden – vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest den 19. januar 2017, kl. 12.00.


Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv. Det gør vi via vores arbejde med viden og holdning på samfundsniveau, via rådgivning, et stort frivilligt arbejde, medlemsarrangementer og andre tiltag. Værdierne i vores arbejde er nærvær, indsigt og handlekraft. Vi er en almennyttig organisation og neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende. Vi har over 780.000 medlemmer, mere end 200 lokalafdelinger, over 18.000 frivillige samt et sekretariat med 150 medarbejdere.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.