Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

CRM Sales Manager til nyt fokusområde

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere, og vil du være med til at definere rammerne og mulighederne for vores CRM-salg?

Som vores CRM Sales Manager får du en nyetableret stilling, hvor:

  • Du bliver en del af en koncern i rivende udvikling
  • Du udformer din arbejdsdag og får et alsidigt ansvarsområde
  • Du sælger værdiskabende CRM-løsninger til kunder, hvor flere allerede benytter vores ERP-system
     

Amesto Solutions har i de nordiske lande leveret over 2.500 ERP-løsninger og er Nordens største Visma Partner. Vi har desuden været partner for CRM-systemet SuperOffice i Norge og Sverige igennem flere år, og nu er vi det også i Danmark.

”Vores brede kundenetværk og markedsledende produktportefølje gør, at vi har et kæmpe potentiale, som du skal være med til at indfri. Du samarbejder og deler et åbent kontorlandskab med et team af kompetente kolleger, hvor alle kan tale med alle.” 
– Peter Folman, Marketing Responsible

Du sælger holdbare CRM-løsninger

Du får det primære ansvar for salget af CRM-løsninger på Sjælland og primært i København. Du starter med at aftale møder med vores eksisterende ERP-kunder, hvor du rådgiver omkring de fordele, vi kan give, når de kombinerer deres løsning med SuperOffice. Vi anslår, at du kan nå ca. 4 kundemøder på en uge, hvor du fordeler din tid ligeligt mellem kontor og kundebesøg.

Herudover varetager du også de kunder, der kontakter os uopfordret, samt nye kunder, du etablerer henad vejen. SuperOffice er nemt at tilpasse forskellige virksomheder, og gennem automatisering sparer det kunden for tid og yderligere ansættelser.

”Du har naturligvis en vis forståelse for branchen, for du varetager salget helt fra start indtil aftalen er i hus. Undervejs kan du selvfølgelig altid få produktrådgivning fra vores forretningskonsulenter.” 
– Peter Folman

Du har en solid forretningsforståelse

Alle de personlige kompetencer om at være loyal, omstillingsparat og udadvendt ved du jo godt i forvejen, så det vil vi ikke dvæle ved. I stedet vil vi blot fremhæve de kompetencer, som er et krav:

Du har en stærk forretningsforståelse, som du har opbygget igennem en kombination af uddannelse og erfaring. Du kan fx have en HA/HD i afsætning og nogle års erfaring inden for salg af IT-administrative løsninger – gerne CRM-løsninger eller alternativt ERP- eller BI-løsninger. Vi ser gerne, at du:

  • Har en god økonomisk forståelse og flair for at beregne komplekse løsninger
  • Har relevant salgs- og markedsføringserfaring og er vant til at arbejde efter et budget
  • Er i stand til at tage initiativ fra start og har lyst til at sætte dit præg på stillingen
  • Har erfaring med afholdelse af kundemøder og præsentationer
     

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Iben Banghøj Blom på 38 32 34 36.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.

Kontaktperson

Kontaktperson

Iben Banghøj Blom
TLF: 3832 3436

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Søborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.