Find job

Hybrid Cloud Software Sales Specialist

Markedet for Hybrid Cloud løsninger er i stærk vækst og vi søger endnu en medarbejder, der gerne vil gøre en forskel, til vores Cloud & Software Solutions Team.

Har du en baggrund i salg og forretningsudvikling af forhandlere eller slutkunder inden for software- og cloudløsninger baseret på VMware, Red Hat, Veeam, Veritas eller Oracle software, kan du være vores nye medarbejder.

I vores Tech Data Cloud & Software Solutions team hjælper vi danske forhandlere og slut-kunder med at bygge fremtidens IT-infrastrukturer, hvor cloud- og softwareløsninger er omdrejningspunktet.

Jobbeskrivelse:

  • Salg af cloud og softwareløsninger til udvalgte top forhandlere i Danmark
  • Forrentningsudvikling af forhandlere og managed service providers
  • Rådgivning i anvendelsen af softwarelicenser, subscriptions og rentalløsninger
  • Udarbejdelse af forretningsplaner, pipelinehåndtering og tilbud
  • Planlægning af marketingaktiviteter i samarbejde med produktchefer
  • Kontakt til softwareleverandørerne
  • Håndtering og arbejde i diverse værktøjer
     

Din profil:

  • Du har solidt kendskab til salg af cloud- og softwareløsninger fra én eller flere af
    ovennævte softwareproducenter.
  • Du har kendskab til software licensprogrammer fra én eller flere af ovennævte
    leverandører, eller tilsvarende.
  • Du har erfaring med account management af forhandlere eller slutkunder.
  • Du har kendskab til hosting markedet og erfaring med rental programmer som
    vCAN, Red Hat CCSP eller lignende programmer.
  • Du har kendskab til SAP eller lignende ordresystem.
  • Du har et højt energiniveau, et stort salgs- og marketinggen.
  • Du kan arbejde selvstændigt.
  • Du er en teamplayer.
  • Du bevarer overblikket, når det går stærkt.
  • Du behersker engelsk i skrift og tale.
     

Hvad kan vi tilbyde:

En spændende og alsidig stilling med stor grad af ansvar hos én af verdens førende cloud og software aggregators. Du bliver en del af en international virksomhed med et omfattende bagland og gode udviklingsmuligheder. Sammen med dine kollegaer får du ansvar for udvikling, rådgivning og salg af software til vores kunder.

Tech Data tilbyder en lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer samt stillingsniveauet.

Vil du vide mere om Tech Data, kan du læse om os på www.techdata.dk. For uddybning af jobbet er du velkommen til at kontakte Business Unit Lead, Klaus Gregersen klaus.gregersen@techdata.dk.

Lokation kan være Birkerød eller Aalborg.

Send din ansøgning samt CV mærket: ”Hybrid Cloud Software Sales Specialist” via ansøgningsknappen nederst på siden. Vi gør opmærksom på, at vi ønsker stillingen besat snarest muligt, og vi indkalder løbende til samtaler.

Om Tech Data

Tech Data er en af verdens største distributører af teknologiske produkter, services og løsninger.

Virksomhedens avancerede logistikkapacitet og tillægstjenester muliggør det for 120.000 forhandlere i mere end 100 lande, effektivt og omkostningseffektivt at støtte de forskellige slutkunders teknologiske behov. Besøg www.techdata.com for mere information.

Tech Data Denmark er en del af den internationale Tech Data Group med aktiviteter i USA, Latinamerika og Europa. Tech Data Azlan er ubetinget den største Enterprise distributør på europæisk niveau. Vi er repræsenteret i alle fire lande i Norden med centralt varelager på 26.000 m² og konfigcenter på 900 m² i Jordbro syd for Stockholm og med salgskontorer i landene. Det nordiske selskab har i dag 600 ansatte. Hver måned betjener vi mere end 7.000 aktive kunder og håndterer dagligt 8.000 transaktioner fordelt på mere end 35.000 varer i hele Norden.

Vores danske kontorer ligger i Birkerød og i Aalborg, og vores nordiske hovedkontor ligger ved Stockholm, Sverige. I Danmark arbejder ca. 80 medarbejdere indenfor salg, økonomi og produktmarketing.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Birkerød eller Aalborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.