Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

IT-konsulent til markedsledende IT-virksomhed

Kan du rådgive kunder, efterprøve og tilrette systemer?

  • Hos Bording Data, bliver du en del af en virksomhed i vækst, hvor der er rigeligt med opgaver.
  • Du rådgiver vores kunder, og du får også mulighed for, at følge sagerne fra start til slut.
  • Du får masser af samarbejdsrelationer – især med de 7 kolleger i dit team og 20 udviklere i vores udviklingsafdeling.

Velkommen til Bording Data

Hos Bording Data laver vi software og hardware til kasseapparater. Hver uge håndterer vores løsning, ViKING Commerce, over 12 mio. ekspeditioner i mere end 2.600 butikker i 10 lande. Du bliver en del af vores konsulentafdeling, der består af en blanding af erfarne og yngre systemkonsulenter.

Support, fejlfinding og nyudvikling

Du kommer til at indgå i tæt dialog med vores kunders IT-afdelinger. Du laver fejlfinding og problemløsning for dem, og rådgiver dem om, hvordan de får mest ud af deres løsninger. Hvis kunden eksempelvis køber en større ændring, sørger du for, at få den testet og implementeret i samarbejde med udviklingsafdelingen.

Du hjælper med at finde den bedste måde at udføre opgaven på og formidler løsningen videre, så udviklerne kan tage over. Når udviklerne har en løsning parat, tester du den og sikrer, at den virker, og så implementerer du løsningen hos kunden.

Store udviklingsmuligheder

Du får muligheder for at lave ændringer og opsætninger i systemet selv og teste at det virker i praksis.

Dine kolleger i konsulentafdelingen og udvikling står altid klar til at hjælpe dig, hvis du støder på udfordringer, og på den måde bliver du hele tiden bedre og får større indsigt i systemerne.

Det du ikke kan, skal vi nok få lært dig. Det væsentligste er, at du har mod på at udvikle dig og blive bedre sammen med os.

Linux-erfaring og god til at danne relationer

Det er ikke så vigtigt, hvilken uddannelse du har. Det vigtigste er, at du er fagligt velfunderet og kan opsøge ny viden. Dine kolleger står klar til at hjælpe dig, for du bliver en del af en afdeling, hvor vi deler vores viden og udvikler os sammen. Herudover forestiller vi os, at du:

  • har Linux-erfaring
  • enten har en kommerciel eller teknisk tilgang – du bliver en del af et alsidigt team, hvor vi kan supplere dine evner
  • er god til at bygge relationer, for du kommer til at lære dine kunder godt at kende

Om Bording Data

Hos Bording Data sælger vi software til kasseapparater i de store danske butikker. For mange af vores kunder står vi også for hardwaren. Det er vores eget produkt og egen kode. Det har vi stor succes med, og vores kunder tæller blandet andet nogle af de største kæder i detailhandelen samt non-food branchen. Vi oplever kraftig vækst og har spændende dialoger med nye kunder i ind- og udland.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent ved Jobindex Jacob Perstrup Matyjasik på 88 63 00 04.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via ansøgningsknappen nederst på siden. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.

Kontaktperson

Kontaktperson

Jacob Perstrup Matyjasik
Tlf. 88 63 00 04

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Søborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.