Find job

Head of Operation

Finansiel virksomhed i city

Vil du arbejde i en virksomhed, hvor et motiverende arbejdsmiljø hersker, hvor udfordringer bliver søgt og hvor grænserne bliver flyttet?

Vores kunde søger en ambitiøs Head of Operation, som kan levere resultater samt imødekomme kundernes forventninger. Du vil få en central position i en velkonsolideret virksomhed med et godt brand.   

Virksomheden er en finansiel servicevirksomhed, som tilbyder innovative løsninger og knowhow inden for værdipapir- og investoradministration. De er førende på deres område i Danmark og tilbyder deres infrastrukturløsninger globalt. De har som de første i verden inden for deres område, digitaliseret deres forretning fuldt ud. Virksomheden er et dansk privatejet aktieselskab med datterselskab i Luxemburg. 

Virksomheden befinder sig i en vækst- og udviklingsfase med fokus på at imødekomme liberaliseringen på det globale marked. De er i konstant forandring og søger hele tiden nye veje at differentiere sig på. Dette indebærer ligeledes implementering af en ny fem-årig IT strategi.

Du vil derfor få rig mulighed for at være med til at udvikle forretningen og være med til at løfte denne afdeling og dit team.

Du vil blive ansvarlig for driftsafvikling af produktionen samt ledelse af teamet, der skal sikre en sikker og stabil platform for afvikling af forretningen. Du skal være med til at optimere og automatisere processer, samt udbygge servicedeskens evne til at løse opgaver selv.

Dine væsentligste opgaver:

  • Ansvarlig for driftsafvikling, Servicedesk, interne processer og dokumentation
  • Ledelse og udvikling af dit team og få skabt større synergi til de andre afdelinger
  • Udførelse af kontrol, opfølgning og rapportering
  • Sikre prioritering og forankring af opgaver samt opfølgning heraf
  • Indtage rollen som taskforce leder ved kritiske driftsudfordringer
     

Succeskriterier:

  • Du er en synlig leder der kan drive og motivere teamet og du er synlig i organisationen
  • Sikring af en sikker og stabil platform for afvikling af forretningen
  • Løbende omkostningsfokus
  • Fokus på processer der skal optimeres og automatiseres
  • Kompetenceudvikling af teamet mod fremtidens system leverance
  • Åben og tilgængelig dokumentation
  • Udbygning af servicedeskens evne til at løse opgaver selv
  • Leverancer i henhold til planer og forventningsafstemning med opdragsgivere i hele organisationen
     

Dine kompetencer og erfaring

Du har en kvalificeret baggrund og en matchende uddannelse bag dig og det vil være en stor fordel hvis du har erfaring fra en anden finansiel virksomhed.

Du har mange års erfaring med IT og en teknisk forståelse for mainframe og Windows platformen.

Du har oparbejdet en solid ledelseserfaring med kompetente medarbejdere. Herudover er det essentielt, at du har en god procesforståelse og kan udvikle processer.

Du har rigtig gode kommunikative evner og kan arbejde på tværs i organisationen – også på engelsk.

Som leder:

  • Du er proaktiv, motiverende og har en fin balance mellem empati og gennemslagskraft
  • Du kan skabe relationer og du kan se det store billede
  • Du kan præsentere og formidle information i afdelingen og på tværs af organisationen
  • Du er vedholdende og god til forandringer og til at eksekvere på nye tiltag
  • Du har helt klart et godt struktur-gen, der gør at du kan planlægge, organisere og facilitere.
     

Forandringsparathed er et must i denne virksomhed, som flytter sig fra at have været en ren dansk monopol virksomhed til nu at være en kommerciel spiller på det globale marked.

Har du dette og har du fagligheden og personligheden – vil du kunne være med til at skabe din egen rolle og præge udviklingen i denne interessante virksomhed.

Work/life balance i virksomheden er i top og det samme er deres overdådige kantine.

Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at sende os dit CV via "Søg jobbet her" eller give os et ring på 7026 0326.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.