Find job

Softwarearkitekt til Det Fælles Bibliotekssystem

Vil du drive arkitekturen på et system, der samler skolebiblioteker og folkebiblioteker over hele Danmark i én fælles løsning med store internationale perspektiver? Grib muligheden for at understøtte fremtidens videnssamfund.

Jobbet

Du bliver en del af vores Library & Learning Business Unit. Her vil du sammen med dygtige kolleger være med til at drive udviklingen af Cicero Library Management System til skolebiblioteker og folkebiblioteker i 96 Danske kommuner. Med systemet får det administrative personale et moderne værktøj, der effektivt understøtter søgning, fjernlån, indkøb, booking og håndtering af materialer. Der er international opmærksomhed om løsningen, da biblioteksvæsenet i Danmark går foran med samarbejde på tværs i biblioteksvæsenet. Her kan du også bidrage til at internationalisere Cicero.

Du indgår i en etableret organisation, hvor du som arkitekt er i dialog med fire udviklingsteams. Du bliver ansvarlig for at drive de overordnede beslutninger for arkitekturen i samarbejde med produktejerne og de øvrige arkitekter på Cicero-suiten.

Du skal søge jobbet, hvis du vil:

  • Arbejde med produktudvikling, herunder micro service-arkitektur og sikre continuous integration med kvalitetssikrede leverancer hver 14. dag
  • Være med til at flytte grænser i et komplekst domæne, hvor der arbejdes med store datamængder, moderne teknologier og tekniske udfordringer
  • Udvikle det strategiske samarbejde med kunder og partnere ud fra et kunde- og forretningssynspunkt, herunder omsætte kundens visioner, ideer og behov og bruge disse til at designe produkter
  • Være med til at drive det funktionelle indhold af vores Cicero-produkter og samtidig holde fokus på at balancere vores strategiske produktfokus og vores meget agile og kundeorienterede tilgang
  • Vil have det primære ansvar for udviklingsteams i et udviklingsmiljø, som omfatter Java EE, Jboss Wildfly og MS SQL Enterprise
  • Arbejde selvstændigt og trives med at være den, der tager de nødvendige beslutninger.
     

Dine kompetencer og din personlighed

Du har en teoretisk baggrund som datalog, ingeniør eller lignende med omfattende erhvervserfaring. Desuden har du erfaring fra en lignende stilling og erfaring med komplekse systemer. Har du oven i købet erfaring med produktudvikling er det et plus.

Du arbejder analytisk og struktureret, og du evner at støtte salget og forretningsudviklingen i en løsningskontekst. Du er karakteriseret ved at have fokus på muligheder og forretning, og du har erfaring med dybdegående at sætte dig ind i kundens forretning og forstå, hvilke sammenhænge, der har kundeværdi. Du er i stand til at tilpasse din kommunikation af komplekse beskeder og problemer til modtagerens kompetencer og behov. Godt samarbejde falder dig naturligt, og du evner samtidig at uddelegere og coache udviklere.

Du besidder stærke kommunikative evner inden for skriftligt og mundtligt dansk samt skriver og taler flydende engelsk.

Systematic tilbyder

Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure

Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til Program Manager Jesper Bennike på +45 89 43 20 00.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende.

Arbejdssted: Aarhus.

Starttidspunkt: Efter aftale.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Systematic A/S blev grundlagt i 1985 og udvikler software og systemløsninger til kunder inden for både den offentlige og den private sektor. I dag er virksomheden den største privatejede softwarevirksomhed i Danmark, hvis løsninger bliver solgt til kunder i 50+ lande. Flere end 500.000 brugere verden over anvender Systematics produkter. Virksomheden har 650+ medarbejdere og har sit hovedkvarter i Aarhus med kontorer i København, Tyskland, USA, Storbritannien, Frankrig, Australien, New Zealand, Singapore, De Forenede Arabiske Emirater, Finland og Sverige. Systematic A/S har kunder inden for sundhedssektoren, forsvaret, biblioteks- og læringssektoren, politiet, den offentlige sektor, finanssektoren og serviceindustrien. Fælles for disse kunder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning – ofte i kritiske situationer.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.