Find job

Test Manager til Healthcare

Er du erfaren inden for softwaretest, og har du lyst til at prøve kræfter med test management? Er du vild med at være tæt på kunden? Så er du vores nye Tester/Test Manager til Healthcare.

Jobbet

Som Tester/Test Manager på Columna er du med til at sikre, at der holdes et meget højt kvalitetsniveau i udviklingen af vores produkter og løsninger for kunderne. Her gør du forskellen for klinikeren, der med single sign-on får adgang til alle relevante oplysninger om patienten – inklusive oplysninger fra tredjepartssystemer.

Du vil indgå i et team bestående af en Test Manager og otte testere. Her kommer du til at løfte opgaver vedrørende både test management og deltagelse i testrelaterede opgaver. Du vil være ansvarlig for hele eller dele af testrelaterede aktiviteter, planer og rapporter i teamet.

Nogle af de opgaver, du som Test Manager vil møde, er følgende:

  • Planlægning og dokumentering af system- og accepttest i samarbejde med kunden og projektledelsen, herunder også styring af kundens testafvikling
  • Sikring af tidlig test af høj standard
  • Opsummering af resultater af udførte tests og udarbejdelse af testrapporter og testdokumentation
  • Deltagelse i udførelse af systemtest og design af manuelle tests
  • Deltagelse i risikovurderinger både internt og eksternt med kunden
  • Sikre dialogen vedrørende risici og status til kunden og projektledelsen
     

Dine kompetencer og din personlighed

Hvis du har en uddannelsesmæssig baggrund af teknisk karakter, vil det være en fordel, men ikke noget krav. Vi forestiller os, at du har erfaring som Tester/Test Manager, og du er vant til at arbejde succesfuldt i udviklingsteams og med kunder. Din vigtigste kompetence er evnen til at kunne forstå, planlægge, analysere og kommunikere om teknisk komplekse løsninger.

Du har også interesse for og erfaring med:

  • Testplanlægning, så du er i stand til at koordinere opgaverne og sikre, at de bliver udført til tiden
  • Testværktøjer, testteknikker og evt. testautomatisering
  • ISEB- eller ISTQB-certificering og/eller TMAP-certificering
  • Erfaring med at arbejde i softwareudviklingsprojekter
     

Du er fleksibel, engageret og har en positiv indstilling. Du går gerne forrest og evner at bevare overblikket og have flere bolde i luften på samme tid. Samtidig både ser og driver du de forandringer, der er nødvendige i det daglige arbejde. Du er proaktiv og udviklingsorienteret med fokus på forbedringer. Du er kommunikerende og opbygger hurtigt gode relationer i det tætte samarbejde mellem kunder, udviklere og testere.

Har du ikke helt de certificeringer, som er listet, er det noget vi bygger på hen ad vejen som del af din udvikling.

Systematic tilbyder

Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure

Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til Senior Test Manager Rikke Hogrebe på + 45 89 43 20 00.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende.

Arbejdssted: Aarhus

Starttidspunkt: Efter aftale

Vi ser frem til at høre fra dig.

Systematic A/S blev grundlagt i 1985 og udvikler software og systemløsninger til kunder inden for både den offentlige og den private sektor. I dag er virksomheden den største privatejede softwarevirksomhed i Danmark, hvis løsninger bliver solgt til kunder i 50+ lande. Flere end 500.000 brugere verden over anvender Systematics produkter. Virksomheden har 650+ medarbejdere og har sit hovedkvarter i Aarhus med kontorer i København, Tyskland, USA, Storbritannien, Frankrig, Australien, New Zealand, Singapore, De Forenede Arabiske Emirater, Finland og Sverige. Systematic A/S har kunder inden for sundhedssektoren, forsvaret, biblioteks- og læringssektoren, politiet, den offentlige sektor, finanssektoren og serviceindustrien. Fælles for disse kunder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning – ofte i kritiske situationer.

Lukket for ansøgninger Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.