Find job

.NET-udvikler/systemkonsulent

AVEVA Denmark, med kontor i Aalborg, er en del af den globale AVEVA-koncern med hovedkontor i Cambridge, England. AVEVA-koncernen er en af verdens førende leverandører af software inden for olie & gas, marine, Power-industrien, minedrift og papirindustrien, med kontorer over hele verden.

AVEVA Denmark er Center of Excellence for udvikling og implementering af AVEVA Enterprise Ressource Management (AVEVA ERM).

Vi søger en .NET-udvikler/systemkonsulent til vores Service Delivery-team i Aalborg.

Jobbet:

Du vil blive involveret i gennemførelse af kundeprojekter omfattende alle faser fra salg til endelig implementering hos kunden, såsom:

  • Specificering af konfiguration og tilpasninger
  • Programmering til kundens specifikke forretningsgange
  • Styring af implementeringsfasen samt:
    - Kundespecifik systemintegration
    - Datakonvertering m.m.
     

Da vores kunder alle er placeret i udlandet, kan jobbet være forbundet med en vis rejseaktivitet.

ERM er udviklet i.NET-platformen, så kendskab og erfaring med .NET vil være en stor fordel.

Ansøgerprofil:

Du har en længerevarende teknisk uddannelse som ingeniør, datalog, datamatiker eller lignende. Du har både en teknisk erfaring og interesse i tilpasning af produktet, men også i at analysere og diskutere arbejdsgange med kunderne. Du skal ha’ kendskab til systemudvikling og programmering og ha’ lyst og flair for kundekontakt.

Du har et godt humør og gåpåmod i både medgang og modgang. Projekterne har en størrelse og en kompleksitet, der forudsætter overblik, omhu samt gode analytiske evner.

Vi kan tilbyde:

Vi er en dynamisk og ekspansiv arbejdsplads med et moderne udviklingsmiljø, et højt fagligt niveau, store udfordringer, en uformel omgangstone og gode muligheder for personlig udvikling. Aflønningen, som også omfatter en pensionsordning og en bonusordning, vil være i overensstemmelse med dine kvalifikationer. Vi har desuden en god kantineordning.

Yderligere oplysninger om ovennævnte stilling kan fås ved henvendelse til Klaus Nielsen +45 99 30 11 26.

Ansøgning modtages snarest pr. e-mail via ansøgningsknappen herunder.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.