Find job

SharePoint-konsulenter

Med vores SharePoint intranetprodukt, Wizdom, er vi i en rivende udvikling, hvor tingene går rigtig stærkt. Vi oplever i øjeblikket stor vækst og ordretilgang i både ind- og udland. Derfor søger vi flere erfarne SharePoint-konsulenter til vores kontor i Herlev eller Vejle.

Du vil blive en del af et kundeteam, hvor du skal finde løsninger i teamet samtidig med, at du er i tæt dialog med kunderne og bliver deres fortrolige sparringspartner om, hvordan de kan udnytte SharePoint og Office365 platformen til at skabe the modern workplace.

Afhængig af dine kvalifikationer og interesser, vil du blive placeret i et team, hvor du fx kan arbejde med konsulentopgaver, projektledelse, arkitektur eller udvikling. I Webtop går vi op i, at du selv er med til, at definere dine arbejdsopgaver og drive din faglige udvikling.

Dine opgaver kan fx være:

  • Daglig sparring og rådgivning af kunder omkring SharePoint, Wizdom og Office365.
  • At styre egne opgaver i direkte dialog med kunderne.
  • Gennemføre implementeringen af vores produkt Wizdom, i samarbejde med kunden.
  • Bruge dine faglige kvalifikationer som vores SharePoint-ekspert og skabe et tillidsfuldt forhold til kunden.
  • Drive projektledelse og være bindeleddet mellem vores udviklingsteam og kunden.
  • Deltage aktivt i udviklingen af Webtop, som Danmarks bedste rådgivende SharePoint-hus.
     

Kvalifikationer

Din tilgang til jobbet kan være mange. Enten kommer du med en teknisk baggrund, hvor du har været vant til at have indsigt i den bagvedliggende kodning eller du har tidligere arbejdet som SharePoint-konsulent. Alternativt er du en erfaren projektleder, som vil afprøve dine evner inden for SharePoint og intranet-verdenen. Vi ser derfor gerne, at du har følgende kompetencer:

  • Erfaring med SharePoint og Office365.
  • Kendskab til kodning i enten CSS, Java, HTML, C# eller frontend, er at foretrække. 
  • Du er udadvendt af natur og det falder dig naturligt, at være i dialog med kunder.
  • Du er serviceminded og kundeorienteret.
  • Du er løsningsorienteret og har en pragmatisk tilgang til opgaverne.
  • Du er en teamplayer, der deltager aktivt i sammenspillet med dine kollegaer.
  • Du bliver motiveret af et højt aktivitetsniveau og trives med, at opnå resultater.
  • Behersker engelsk i skrift og tale.
     

Løn og ansættelsesvilkår:

Vi tilbyder vores medarbejdere fleksible arbejdstider, så der er balance mellem privatliv og arbejdsliv. Øvrige løn og ansættelsesvilkår vil ske efter kvalifikationer. Opstart forventes hurtigst muligt.

Der kan forventes rejseaktivitet i Danmark og udlandet afhængig af kundernes behov.

Ansøgning:

Vi holder løbende samtaler, hvorfor du opfordres til at sende din ansøgning og CV med det samme til HR Manager Morten Sponholtz via ansøgningsknappen nederst på siden. Du bedes venligst skrive i emnefeltet, at du søger stillingen som SharePoint-konsulent.

Har du eventuelle spørgsmål til stillingen eller Webtop, så kontakt ligeledes HR Manager Morten Sponholtz på mos@webtop.dk eller på tlf. 93 97 67 67.

Webtop – The Wizdom Company

I Webtop er vi noget for os selv, og det ser vi som et stort plus. Frihed og ansvar er grundpiller i vores virksomhedskultur, hvilket også kommer til udtryk i vores fleksible arbejdstid.

Vi har en flad virksomhedsstruktur og det er altid nemt at få fat på ledelsen. Du bliver en del af et kontor, der aktivt samarbejder for at løse opgaverne. Du vil få stor indflydelse på din arbejdsdag og dine projekter, og har mulighed for at drive din karriere i den retning, du ønsker. Og så kan vi love dig, at du får et godt forhold til en lang række kunder. Vores produkt, Wizdom, er nemlig verdens bedst rangerede intranet og Europas mest udbredte intranet til SharePoint.

Vigtigst af alt har vi det godt med hinanden. Vi har det sjovt i dagligdagen, tager på firmature, afholder sociale arrangementer og nørder diverse spil. Så der er rig mulighed for at omgås dine kolleger i andre sammenhænge end de faglige.

Læs mere om os på www.webtop.dk og vores intranet www.wizdom-intranet.com.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Herlev eller Vejle

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.