Find job

Faglig leder og driftsansvarlig til SQL

Har du erfaringen til at tage ansvaret for vores IT-drift, og vil du have en hverdag i et kompetent og humoristisk driftsteam?

Vil du have mulighed og indflydelse for løbende efteruddannelse?

Kan du se fordelene ved at arbejde 37 timer om ugen under rigtig gode og fleksible arbejdsbetingelser?

Om os

Du bliver en del af Forsvarets Koncern IT, som er en af Danmarks største leverandører af digitale systemer og services. Her får du 350 kollegaer, der leverer IT-løsninger og rådgivning til alle dele af Forsvaret, så både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet kan arbejde bedst muligt både Nationalt og Internationalt.

Vi er beliggende i Hvidovre, hvor vi bor lyst, tæt på motorvej og med offentligt transport lige til døren.

"Forsvaret er en arbejdsplads for både civile og medarbejdere med en militær uddannelse. Jeg er helt sikker på, at du vil synes om at arbejde her," fortæller din kommende chef Gert Nørgaard.

Om stillingen

Som daglig driftsansvarlig får du det faglige ansvar for at lede vores IT-drift med 9 medarbejdere og varetage den daglige drift på database- og server-applikationsområdet, så mange tusinde brugere kan arbejde effektivt og uforstyrret.

Mere konkret indebærer det, at du:

  • Koordinerer alt teknisk drift og sikrer, at opgaverne bliver fordelt imellem teamets medarbejdere.
  • Sikrer fremdrift i driftsopgaver, og at dine kollegaer er bevidste om teamets prioritering af driftsopgaver for herigennem at kunne støtte hinanden.
  • Sikrer løsninger, der understøtter koncernens mangeartede forretningsprocesser samt sørger for, at der foregår den nødvendige sidemandsoplæring i teamet.
  • Opdaterer og udarbejder teknisk dokumentation for applikationer i driften.
  • Afholder interne workshops og videndeler med dine kollegaer.
     

"Du får et stort ansvar og fungerer som spillende træner, så du både har det daglige driftsansvar og samtidig løser de daglige driftsopgaver på lige fod med dine kollegaer," fortæller Gert.

Få en teknisk nøglerolle med gode rammer

Stillingen er en helt unik mulighed for at tage et spændende teknisk ansvar og spille en central rolle med stor indflydelse på Forsvarets IT-tekniske fremtid. Derudover får du en hverdag på et højt fagligt og teknisk niveau samt rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt på en rummelig arbejdsplads.

Et stærkt driftsmiljø

I det daglige, er der et godt arbejdsmiljø, miljø med en god og uformel stemning. Vi lægger vægt på en sjov hverdag med samarbejde, videndeling og hyggelige frokostpauser sammen. Og så er vi et team med forskellige tekniske baggrunde og aldre. Vi har fokus på en god balance mellem arbejde og fritid, med forståelse for den enkeltes arbejdsvilkår.

Om dig

Der er flere indgangsvinkler til denne stilling. Du kan enten have en akademisk baggrund som ingeniør eller anden IT-relevant uddannelse, hvor du søger nye spændende udfordringer, eller du kan være officer (M312/M321) i Forsvaret, der ønsker at kombinere din interesse for IT med dine ledelsesmæssige erfaringer.

Du er teknisk velfunderet og har tilstrækkelig erfaring med IT-drift til at være selvkørende og løse driftsproblemer samt tekniske udfordringer og vise vejen for dine kollegaer.

  • Du har erfaring fra et entreprisemiljø og med Microsoft teknologi og infrastruktur samt SQL.
  • Du har erfaringen til hurtigt at vinde respekt blandt dine kollegaer, og det er en klar fordel, men bestemt ikke et krav, hvis du har haft det tekniske ansvar i en tilsvarende rolle.
  • Du har gode samarbejdsevner, og du er struktureret og hurtig til at skabe overblik over det tekniske og løse de daglige nedbrud og udfordringer.
  • Du behersker dansk i skrift og tale.
     

"Du skal kunne træde i karakter og løfte vores IT-drift endnu mere. Og så egentlig bare have dit gode humør med på arbejde. Det har vi nemlig," slutter Gert, der står klar til at tage godt imod dig.

Ansættelsesvilkår

Der er i forbindelse med ansættelse mulighed for at forhandle tillæg alt efter erfaringer og kvalifikationer.

Er du akademiker vil du blive ansat efter følgende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten, hvor du lønmæssigt bliver indplaceret på løntrin 4-8 i forhold til din anciennitet. Der er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Har du en anden IT-relevant baggrund ansættes du som IT-konsulent og aflønnes i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

For militære ansøgere gælder nedenstående:
Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Som premierløjtnant er stillingen indplaceret i løngruppe 3 og som kaptajn/kaptajnløjtnant er du indplaceret i løngruppe 4. Er du allerede ansat i Forsvaret, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som officer er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef major Gert Nørgaard på tlf.: 4567 7382.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR-konsulent Anett Kronborg på tlf.: 7281 9135 eller HR-konsulent Martin Fyrstenberg på tlf.: 7281 9176.

Ansøgningsfristen er den 24. april 2017. Samtaler afholdes løbende.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARETS KONCERN IT (KAKI)

KAKI er underlagt Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. KAKI driver, vedligeholder og udvikler koncernens netværk, applikationer og arbejdsstationer. Endvidere driver, vedligeholder og udvikler KAKI koncernens SAP-applikation DeMars. KAKI forestår desuden koordinering, planlægning, ressource- og udliciteringsstyring, kapacitetsforvaltning samt sikkerhed og kvalitetsstyring mv. inden for informatikområdet.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Hvidovre

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.