Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

.NET frontend-udvikler med ambitioner

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere i et stærkt og agilt udviklingsteam med erfarne kollegaer, der arbejder med de nyeste teknologier og står klar til at udvikle dine evner i en koncern i rivende udvikling?

Det er en nyoprettet stilling og solid karrieremulighed, hvor du nørder den sammen med rigtig dygtige udviklere. Vi er på en udviklingsrejse, som du bliver en vigtig del af. Og du kommer til at udvikle webservices og apps, der bliver anvendt af mange tusinde brugere og skaber succes for vores kunder i Skandinavien.” Søren Hartig, Development Manager.

Amesto Solutions har i de nordiske lande leveret over 2.500 ERP-løsninger og er Nordens største Visma Partner. Vi implementerer og supporterer effektiviserende ERP-løsninger, og vi er eksperter i integrationer til eksterne systemer. Desuden har vi igennem flere år været partner for CRM-systemet SuperOffice i Norge og Sverige, og nu er vi det også i Danmark.

Du kommer til at arbejde med en lang række forskellige opgaver inden for user interfaces, databaseapplikationer og webservices. Du er derfor med til at præge vores fremtid og valg af teknologier, nye værktøjer og konkrete kodeopgaver. Og så er du med til at udvikle løsninger til online.adwiza.com, men vi skal nok tilrettelægge dine opgaver afhængig af dine ønsker og evner. For den knap så erfarne profil, er det en rigtig god mulighed for at skrive mange nye kompetencer på CV´et,” fortæller Søren.

Solid oplæring og fleksibilitet

Dit nye team består af 10 dygtige udviklere, som trives med høj faglighed og alsidige opgaver. Vi sørger selvfølgelig for, at du udvikler dig bedst og hurtigst muligt. Samtidig får du en stilling med fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejdsdage alt efter behov.

Et agilt og udviklende Scrum-miljø

En af vores store forcer er vores meget agile miljø med vægt på vidensdeling, Scrum-møder, tæt samarbejde og sparring. På den måde sikrer vi løbende værdi for vores kunder og et udviklende miljø, hvor du i takt med din erfaring får mere og mere ansvar samt kommer på forkant med de nyeste tendenser og teknologier.

Lærenem profil med ambitioner inden for webservices

  • Du har gerne en it-teknisk baggrund, og vi forestiller os, at du har omkring et par års erhvervserfaring fra en lignende stilling med .NET (C#).
  • Det er en fordel, hvis at du har kendskab til flere af følgende teknologier: MVC, CSS, HTML5, Ajax, JQuery samt webservices.
  • Det er en klar fordel, hvis du har kendskab til SQL-server og database, og det er et plus, hvis du har erfaring med CMS- og CRM-systemer.
  • Du behersker dansk i skrift og tale og har som udgangspunkt bopæl i Storkøbenhavn.

Du skal være glad for at dele viden og have lyst til at udvikle dig og være åben over for læring. Og så skal du synes om at sætte dig ind i nye teknologier og løsninger og selvfølgelig være glad for at kode,” slutter Søren.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Du kan læse om vores rekrutteringsproces her. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Iben Banghøj Blom på 38 32 34 36. Send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.

Kontaktperson

Kontaktperson

Iben Banghøj Blom
TLF: 3832 3436

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Søborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.