Find job

Stærke .NET-udviklere

Vil du være med til at gøre den digitale fremtid til virkelighed?

Vi mangler de rette kompetencer for at kunne løfte Danmarks største leverandør af kommunikations- og underholdningsløsninger til nye højder, og sætter derfor massivt ind i ”byggeriet” bag facaden. Kan du se dig selv som medspiller på et hold, som brænder for den digitale fremtid?

Vi leverer avancerede løsninger til et krævende, omskifteligt og ekstremt konkurrencepræget marked. Det kræver, at vi altid er på forkant med den nyeste udvikling, hvilket stiller krav til vores medarbejdere og deres kompetencer. Vi er drevet af nytænkning, skarpe idéer og arbejder altid mod at gøre det komplicerede enkelt. For at vi kan lykkes, skal der være kort fra idé til handling og fra design til udvikling, så vi kan skabe stærke resultater i høj frekvens.

I Online Udvikling arbejder vi meget tæt sammen med vores kollegaer i youSee på at videreudvikle og konstant forbedre youSee.dk. Vi benytter de nyeste teknologier (.NET, C#, Sitecore) og søger entusiastiske og kompetente udviklere, der vil være med til at videreudvikle vores løsninger. Vi er midt i en agil transformation, og vi regner med, at du vil bidrage konstruktivt til den forandring.

Vi forventer, at du har kompetencerne og erfaringen på plads. Du er ekspert i .NET, C#, og kender muligvis til Sitecore. Derudover har du formentlig bidraget til andre store og komplekse online løsninger. Du har en bachelor- eller kandidatgrad i Softwareudvikling, Digital Innovation, Computer Science eller tilsvarende. Du har kendskab til de agile principper, og du udvikler kode, som andre kan arbejde videre med, fordi det er godt håndværk. Du har lyst til at samarbejde, og du følger kodestandarderne og er dokumenteret. Du er udadvendt, social, nysgerrig, energisk og altid ivrig efter at levere god kvalitet.

Vi tilbyder et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø. Vi lover dig ansvar, frihed og de bedste forudsætninger for udvikling blandt et stærkt team af engagerede kolleger. Vi deler viden og fejrer hinandens succeser. Vi er på forkant med den nyeste teknologi, men vi ved, at det ikke er nok – vi kan først skabe nytænkende løsninger når engagement, kompetencer og teknologi smelter sammen – derfor mangler vi dig!

Vores tilgang. For at levere den bedste digitale kundeoplevelse, skal kunden være i centrum i den digitale udvikling. Derfor har vi samlet det digitale ansvar ét sted, hvor kolleger skal arbejde sammen i mindre squads. Et squad består af de bedste og mest relevante kompetencer til at både specificere, udvikle, teste og levere, som betyder, at der er kortere fra idé til handling og fra design til udvikling. 

Ansøgning og kontakt. Send din ansøgning via ansøgningsknappen nederst på siden. Vi indkalder løbende til samtaler, for vi har brug for dig i teamet snarest muligt. Ansøgningsfristen er 26. marts 2017 og du kan forvente at høre fra os inden for 3 uger efter ansøgningsfristen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sten Krabbenhøft på tlf. +45 21 60 67 29.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.