Find job

ERP-forretningskonsulent

Til stærkt team i København eller Århus
 

Har du lyst til at være en del af et af landets førende produkthuse inden for den offentlige sektor og har du lyst til at joine et super team bestående af garvede AX-folk og nye entusiastiske talenter?

Spændende opgaver og faglig udvikling i et professionelt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor godt humør, teamånd og samarbejdsvilje er vigtige elementer.

Organisationen er flad og samarbejdsformen er præget af fleksibilitet, samarbejde og tillid. Du vil have mulighed for at præge din egen faglige udvikling, og karrieremulighederne er gode. Du tilbydes et job med stor frihed under ansvar og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, som skal udføres med base i København eller Århus.

Jobbet

Som AX-forretningskonsulent arbejder du tæt sammen med udviklere og andre konsulenter i produktteamet. Arbejdsopgaverne omfatter analyse, faglig rådgivning/sparring, implementering og undervisning og support på produktet, som til daglig bliver brugt af rigtig mange mennesker. I løbet af næste år, igangsættes aktiviteter ift. produktet med henblik på opgradering til en AX7-løsning.

Produktet er en førende økonomiløsning til danske regioner og kommuner. Løsningen, der har været i drift siden 2000, er baseret på og kontinuerligt opgraderet til de nyeste versioner af standardsystemet Microsoft Dynamics AX. Produktet er med fuldt integrerede moduler til økonomi, ressourcestyring, debitor, kreditor, indkøb og lager et solidt og moderne fundament for effektiv økonomistyring i den digitale forvaltning.

Din profil

Du har en relevant uddannelse og har praktisk kendskab til følgende områder:

  • Erfaring med NAV eller AX
  • Godt konsulentgen – du trives med kontakten til kunderne
  • Erfaring med AX-modulerne: Lager, Projekt og Finans
  • Erfaring med analyse og rådgivning – gerne til det offentlige, men ikke et krav
  • Du er udadvendt, kreativ og kan samarbejde på flere niveauer i organisationen
  • Udviser stor ansvarsfølelse og engagement
  • Er struktureret/forretningsorienteret i din tilgang til arbejdsopgaverne og får dem afsluttet
  • Kan arbejde selvstændigt med komplekse opgaver og bevare overblikket, selvom det går stærkt
  • Er god til at dokumentere løsninger og processer – herunder at sikre løbende forbedringer
  • Dansk skal beherskes fuldt ud. Du er også god til engelsk, som mest anvendes internt og i relation til samarbejdet med partnere eksempelvis Microsoft
     

Virksomheden tilbyder

En stilling med gode udviklingsmuligheder i en organisation med ca. 300 medarbejdere i Danmark, fordelt mellem vores kontorer i Århus og Ballerup. Du bliver en del af et stærkt og professionelt team med en uformel omgangstone. Samarbejdsformen er baseret på fleksibilitet, tillid og frihed under ansvar. De hjælper hinanden, deler erfaringer og arbejder hver dag på at finde de bedste og mest relevante løsninger for forretningen og deres kunder.

Du får den fornødne uddannelse i produktet og direkte indflydelse på virksomhedens fremtidige vækst og udvikling indenfor den offentlige sektor.

Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte Coresearch på tlf. 70 26 03 26 eller send os en mail på job@coresearch.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København eller Århus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.