Find job

AX-Produktudviklere

Til stærkt udviklerteam i Århus
 

Har du lyst til at fordybe dig i produktudvikling til et af landets førende produkthuse inden for den offentlige sektor og har du lyst til at joine et super team bestående af garvede AX-folk og nye entusiastiske talenter? Du får en interessant hverdag inhouse i virksomheden.

Spændende opgaver og faglig udvikling i et professionelt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor godt humør, teamånd og samarbejdsvilje er vigtige elementer.

Organisationen er flad og samarbejdsformen er præget af fleksibilitet, samarbejde og tillid. Du vil have mulighed for at præge din egen faglige udvikling, og karrieremulighederne er gode. Du tilbydes et job med stor frihed under ansvar og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, som skal udføres med base i Århus.

Jobbet

Som AX-udvikler arbejder du tæt sammen med andre udviklere og konsulenter i produktteamet. Arbejdsopgaverne omfatter teknisk rådgivning/sparring, udvikling og arkitektur på produktet, som til daglig bliver brugt af rigtig mange mennesker. Du vil naturligt være med til at præge produktets nye version baseret på AX7, når aktiviteterne i forbindelse dermed starter i løbet af det næste år.

Produktet er en førende økonomiløsning til danske regioner og kommuner. Løsningen, der har været i drift siden 2000, er baseret på og kontinuerligt opgraderet til de nyeste versioner af standardsystemet Microsoft Dynamics AX. Produktet er med fuldt integrerede moduler til økonomi, ressourcestyring, debitor, kreditor, indkøb og lager et solidt og moderne fundament for effektiv økonomistyring i den digitale forvaltning.

Din profil

Du har en IT-teknisk uddannelse og har praktisk kendskab til følgende teknologier:

  • Erfaring med AX2012 er en stor fordel - men min. erfaring med AX2009
  • Dygtig X++-udvikler
  • Stærk på modulerne: Projekt, Finans, Debitor og kreditor
  • Er udadvendt, kreativ og kan samarbejde på flere niveauer i organisationen
  • Udviser stor ansvarsfølelse og engagement
  • Er struktureret/detaljeorienteret i din tilgang til arbejdsopgaverne og får dem afsluttet
  • Kan arbejde selvstændigt med komplekse opgaver og bevare overblikket, selvom det går stærkt
  • Er god til at dokumentere løsninger og processer – herunder at sikre løbende forbedringer
  • Er god til engelsk og dansk. Begge er næsten lige vigtige, idet der er tæt samarbejde med den internationale organisation
     

Virksomheden tilbyder

En stilling med gode udviklingsmuligheder i en organisation med ca. 300 medarbejdere i Danmark, fordelt mellem vores kontorer i Århus og Ballerup. Du bliver en del af et stærkt og professionelt team med en uformel omgangstone. Samarbejdsformen er baseret på fleksibilitet, tillid og frihed under ansvar. De hjælper hinanden, deler erfaringer og arbejder hver dag på at finde de bedste og mest relevante løsninger for forretningen og deres kunder.

Du får den fornødne uddannelse i produktet og direkte indflydelse på virksomhedens fremtidige vækst og udvikling inden for den offentlige sektor.

Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte Coresearch på tlf. 70 26 03 26 eller send os en mail på job@coresearch.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.