Find job

Project Executive

Har du lyst til at bruge dit talent, din personlighed og din erfaring med projektledelse og tilbudsskrivning i en ny enhed, hvor vi vinder de spændende it-projekter - og derefter er med til at få leverancen godt fra land? Så kan KMD's Sell & Deliver-team være arbejdspladsen for dig!

Sell & Deliver-teamet er KMD's spydspids, når vi skal byde på - og bagefter implementere - de største og mest interessante it-projekter på det danske marked.

Om jobbet

KMD vinder markedsandele både på det private og offentlige marked. Det er muligt, fordi KMD spænder over en lang række teknologier på tværs af 3000 medarbejdere og mere end 100 forskellige unikke produkter. Kundernes udbud bliver til stadighed mere komplekse. Det stiller krav til organisationen, tilbudsprocessen og vores evne til at omsætte komplekse tilbud til vellykkede leverancer. Vi søger til en ny enhed en energisk og kompetent Project Executive, der har erfaring med såvel tilbudsskrivning som leverance af komplekse transitions-, udviklings- og implementeringsprojekter.

Dine ansvarsområder vil spænde over både salgs- og leverancefasen. Bl.a. vil du have ansvar for at:

  • Skrive vindende tilbud på store og komplekse sager i samarbejde med forretningen og salg, herunder beskrive vores processer og metoder (f.eks. PRINCE2) i kontekst af kundens krav.
  • Planlægge leverancer, sikre estimater og udarbejde projektplaner.
  • Lede projektets indledende faser, f.eks. en afklaringsfase, således at det vindende tilbud kommer godt fra land med implementeringen til vores kunders tilfredshed.
     

Du bliver en del af vores Sell & Deliver-team, som på tværs af forskellige fagspecialer alle deler dit mål om at udarbejde vindende tilbud og omsætte dem til succesfulde leverancer. Dine kompetencer som Project Executive og din betragtelige værktøjskasse vil til fulde blive udfordret og udviklet i projekter af varierende type, baseret på forskellig teknologi og produktplatforme, og med anvendelse af den metode, som er det rigtige fit i det enkelte projekt. Dine mål vil tage udgangspunkt i både Win Rates og succesfuld implementering.

Matcher du opgaverne og profilen, er stillingen en unik mulighed for at udfordre og udvikle dine kompetencer til det yderste. Fordi du hele tiden arbejder med store tilbudssager og leverancer, vil du arbejde tæt på topledelsen. Desuden tilbyder vi en konkurrencedygtig løn, som du selv er med til at påvirke, samt en bred vifte af personaletilbud i en spændende organisation i rivende udvikling.

Om dig

Som person er du ambitiøs og får energi af at vide, at netop din indsats kan være forskellen mellem succes og fiasko. Du nyder at løse opgaver med mange ubekendte, du kan lide at løbe noget i gang og forme et team, men først og fremmest motiveres du af at lykkedes - hvad enten det gælder at vinde opgaven eller lykkes med implementeringen af den. Du har et højt energiniveau og solid gennemslagskraft. Med dit engagement præger du dine omgivelser, også på tværs af forretningen. Du forstår vigtigheden af at agere i et team og skabe fælles fodslag, såvel internt som eksternt.

Du har en betydelig erfaring fra it-branchen. Vi forventer, at du har indgående kendskab til at skrive store komplekse tilbud og god indsigt i de processer, som indgår i tilbud og transition af eksisterende systemer. Projektledelsesfagligt er du funderet i eksempelvis PRINCE2 eller PMI. Du kan dokumentere resultater i form af vundne tilbud og vellykkede leverancer.

Love it_Live it

KMD har hovedkontor i Ballerup. At vi er danske betyder, at du er tæt på ledelsen og beslutningerne, så du kan f.eks. opleve at sidde i storrumskontor med vores adm. direktør. Vil du bruge din viden til fulde i en dansk virksomhed i vækst med stærke internationale relationer? Så vil vi gerne have dig med på holdet.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Henrik Tipsmark, Strategy & Performance Director, på telefon: 41 71 21 05.

Vi indkalder til samtale på løbende basis, så skynd dig at søge.

Lukket for ansøgninger Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.