Find job

Innovativ Systemarkitekt til IT Development

Har du lyst til at arbejde som Systemarkitekt i en international energihandelskoncern og være bindeleddet mellem IT og resten af forretningen? Brænder du for udvikling af ideer, og vil du gerne være en del af et team, hvor der ikke er langt fra tanke til handling? I Energi Danmark tilbyder vi dig muligheden for en spændende og udfordrende stilling i en branche i rivende udvikling.

Grundet vækst i koncernens udviklingsopgaver søger vi en Systemarkitekt til vores team for IT Development. Hos Energi Danmark vægter vi partnerskabet mellem IT og forretning højt, og vi forventer, at du som vores nye kollega er både fleksibel og proaktiv, samt selv søger nye måder at optimere og forbedre vores systemer og processer.

Du vil få udfordrende opgaver og stor indflydelse på arkitekturen i vores forretningskritiske systemer for hele koncernen. Du vil sparre med udviklerne og hjælpe til med implementeringen. Du får et stort ansvar, og dine opgaver vil være varierede. Desuden vil ideudvikling være et vigtigt element blandt dine arbejdsopgaver. Hos os går det hurtigt, og der er ikke langt fra tanke til handling. Dette vil også være kendetegnet i stillingen, hvor processen fra udvikling til reelt brug er meget kort. Der vil være et stort udviklingspotentiale i din stilling, hvor du har mulighed for selv at præge din hverdag.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor vi er stolte af vores produkter. Vi har respekt for hinanden og lægger vægt på høj faglighed og initiativ. Omgangstonen er uformel med fokus på fremdrift og resultater.

Faglige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og minimum 5 års relevant erfaring.

Du kan dokumentere erfaring med de fleste af nedenstående områder:

  • Design og vedligeholdelse af softwareløsninger herunder microservice-arkitektur
  • Design Patterns
  • C#/.NET-udvikling
  • SOLID
  • SQL-Server
  • Indgående kendskab til Microsoft teknologier
  • Viden om agile arbejdsmetoder såsom SCRUM
     

Det er yderligere et plus, hvis du har erfaring med automatiseret accept- og end-to-end test.

Teamplayer og løsningsorienteret

Som person er du struktureret og løsningsorienteret. Du evner at forstå kundeværdien af de løsninger, vi udvikler og har fokus på, hvordan vi bedst bidrager til fremtidige muligheder og innovation. Du skal kunne tænke skævt og "ud af boksen" samt have god humor og holdånd. Derudover skal du have et veludviklet samarbejdsgen og evnen til at bruge og støtte andre udviklere.

Karriere i en ekspansiv virksomhed

Vi tilbyder et job med en spændende og udfordrende hverdag, hvor der for den rette person er god mulighed for en karriere i en interessant branche i udvikling. Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of IT Development Leander Nedergaard Jensen på tlf. 87 43 19 49.

Finder du jobbet interessant, vil vi bede dig sende ansøgning, CV og karakterbevis mærket ”Softwarearkitekt” via ansøgningsknappen nederst på siden snarest. Vi behandler løbende indkommende ansøgninger.


Om Energi Danmark

Energi Danmark er en af Danmarks førende energihandelskoncerner med aktiviteter inden for fysisk og finansiel elhandel, CO2-handel, handel med gas og vindenergi og porteføljeforvaltning. Energi Danmark er i dag Danmarks største aktør på markedet for handel af el til erhvervskunder og har datterselskaber i Sverige, Finland, Norge og Tyskland samt planer om yderligere ekspansion i såvel Norden som i resten af Europa. Virksomheden er velkonsolideret med solid ejerkreds og deltager aktivt i sikringen og videreudviklingen af et velfungerende el- og energihandelsmarked i Nordeuropa.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.