Find job

IT Development Manager

Vil du være en del af et stærkt team, have ansvar for TDC’s mobile provisioneringssystem og udvikle dig i en afdeling med spændende opgaver?

Afdelingsprofil:

Du bliver del af Billing & Rating, som er en afdeling med ca. 42 dedikerede medarbejdere fordelt på fire teams. Afdelingen består af IT-arkitekter, Testere, Udviklere, Business analyst’s og projektledere/projektchefer.

Vi har ansvaret for TDC Groups Billing, Rating og mobile provisioneringssystemer. Herunder implementering af ændringer, forbedringer i og konsolidering af disse. Det overordnede mål er at reducere systemkompleksiteten, medvirke til at reducere Time-To-Market og sikre stabil drift på de systemer vi har ansvaret for.

Afdelingen leverer sparring, quotations, designs, builds og tests i tæt samarbejde med forretningen, øvrige afdelinger i Udvikling & IT samt vores underleverandører (ex. TCS og Comptel). Opgaverne som teamet løser, er alt fra mindre rettelser til større projekter.

Ansvar og opgaver i jobbet:

Opgaven er ledelse af provisioneringsteamet som pt. består af 7 fastansatte og 23 TCS’ere.

Som IT Development Manager får du ansvar for, at systemerne er stabile, at leverancer leveres til aftalt tid og at teamet trives.

Nøgleudfordringerne i jobbet er, at skabe teamånd, sikre den nødvendige forretnings- og systemviden, sikre effektive leverancer på tværs af leveranceorganisationen samtidig med at du sikrer den nødvendige struktur og overblik, så du sammen med afdelingens planner kan sikre en professionel pipeline-styring.

Vi ønsker:

Du har ledelseserfaring inden for IT-udvikling. Du har indsigt i og forståelse for, hvilke løsninger, der sikrer den gode bruger- og kundeoplevelse. Du er en stærk kommunikator, navigerer naturligt i organisationen, har et bredt netværk og skaber nemt nye relationer.

Har du Telco-erfaring og har du den rette kombination af teknisk forståelse og forretningsmæssig indsigt, er det en ubetinget fordel!

Du er en vellidt kollega med høj integritet og god situationsfornemmelse, du har gennemslagskraft og evner at skabe overblik og systematik. Du forstår at motivere dine medarbejdere og har en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed.

Vi tilbyder:

En spændende og udfordrende stilling i Danmarks største kommunikationsvirksomhed, et positivt, professionelt samarbejdsklima i en uformel omgangstone og et udviklende job med stor indflydelse på eget arbejde.

Andre informationer:

Arbejdsstedet er Teglholmsgade i København.

Kontaktperson:

Stine Volf Nielsen, Afdelingsdirektør, tlf. nr. 29439863, mail cvn@tdc.dk.


I TDC Group er vi stolte af at binde mennesker og verden sammen. Mere end 8.000 kompetente kolleger arbejder dagligt for at skabe produkter, oplevelser og infrastruktur i verdensklasse. Vi leverer den hurtige forbindelse, den gode film, musik til din smartphone - og en hilsen til farmor. Som medarbejder vil du møde en stor organisation, der stiller krav til dig. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.