Find job

Tieto søger Lead developer på vej mod løsningsarkitekt

Går du og kigger efter muligheden for at tage næste skridt i karrieren?
Kender du C# som din egen baglomme og sætter du en ære i at levere det rigtige i en høj kvalitet?
Befinder du dig godt i spændingsfeltet mellem kunder, interessante projekter og komplicerede løsninger?
Hvis svaret er JA til nogle af disse spørgsmål, kan du have fundet drømmejobbet. 

Tieto fortsætter digitaliseringen af offentlige og private virksomheder og har brug for en lead developer med bred erfaring og evner indenfor C#/.NET, god procesforståelse og bred teknisk indsigt, der kan sætte sig ind i kundens forretning, og som ønsker og evner at udvikle sig mod løsningsarkitekt. Som lead developer i Tieto skal du kunne bistå kunderne med at designe løsninger, der understøtter deres forretning og skaber værdi. Udvide og tilpasse vores standardprodukt, designe og bygge integrationer mellem forskellige forretningssystemer og bistå med at levere en høj kvalitet. Du vil ligeledes være i stand til at bevare overblikket i komplekse projekter og inddrage dine højt kvalificerede kollegaer samt andre enheder i Tieto.

Tieto tilbyder dig en central position i et stærkt forankret team, hvor samarbejde, engagement og kvalitet præger hverdagen, og som består af meget kompetente medarbejdere med dyb og bred faglig viden. Du vil blive tilknyttet forretningsenheden Software Innovation, Nordens ledende leverandør af løsninger indenfor dokument- og informationshåndtering. Tieto bistår selvfølgelig med den nødvendige undervisning i standardproduktet, best practice, metodik, sparring og personlig udvikling.

Hos os får du ansvar for at: 

  • Forstå kundens behov og lægge en arkitekturstrategi sammen med teamet
  • Implementere udviklingsopgaver i C#/.NET og samarbejde på tværs af projekter og landegrænser
  • Rådgive om hele løsningen hos kunden, vores produkter og deres placering i systemlandskabet
  • Designe og implementere projekter og integrationer
  • Estimere opgaver samt tilbudsskrivning og besvarelse af udbud
     

Vi forventer du har: 

  • En relevant uddannelse indenfor IT samt relevant erfaring, som du kan dokumentere
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk – både på skrift og tale
  • Behersker og praktiserer følgende teknologier: .NET C#, WCF, REST, MSSQL
     

Som person er du: 

  • Motiveret og engageret til at arbejde i en dynamisk virksomhed i kraftig vækst
  • Initiativrig, har god gennemslagskraft og evner at arbejde systematisk og selvstændigt
  • I stand til at formidle komplekse tekniske problemstillinger til ikke-tekniske personer
     

Vi tilbyder: 

  • dig at blive en del af en spændende international virksomhed
  • et udfordrende tværfagligt miljø - vi dækker hele værdikæden hos vores leverancer
  • et hyggeligt miljø, som giver mulighed for fleksibilitet, indflydelse og frihed under ansvar
  • pensions- og forsikringsordninger
     

Synes du dette ser interessant ud men ønsker flere oplysninger vedrørende stillingen, kontakt da venligst Manager Brian Clemmensen, tlf. 60 23 01 65.

Ansøgning og CV sendes mærket  "Lead Developer 2017" til HR Business Partner Gwen Jeppesen via ansøgningsknappen nederst på siden. Bemærk at ansøgningerne behandles løbende.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Holte

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.