Find job

Visionær udvikler med et stort drive og en stærk holdånd

CareCom er en softwarevirksomhed inden for sundheds-it i rivende udvikling. Vi har med vores produkt HealthTerm formået, over en kort årrække, at gå fra at være en del af motoren bag Danmarks største sundheds-it projekt “Sundhedsplatformen” til for nylig at blive valgt som standard terminologiserver for hele IBM Watson Health på globalt plan.

Med andre ord, vi har travlt på den gode måde og har derfor brug for dig! Vi søger en dygtig udvikler til vores lille, men stærke udviklerhold. Fagligheden er i højsædet, og der er en stor grad af selvbestemmelse og fleksibilitet. Humøret er højt, holdånden i top og omgangstonen uformel.

Stillingen

Du bliver som en del af holdet af softwareudviklere gjort ansvarlig for planlægning af fremtidig arbejde på vores produkt HealthTerm, løsning af fejl og mangler enten produktspecifikke eller kundespecifikke, overdragelse af løsningerne til kollegaer, kunder og produkt.

Dine faglige kompetencer kan være

  • Java eller lignende objektorienteret programmeringssprog.
  • Scala eller et andet funktionelt programmeringssprog.
  • Erfaring med containere såsom Jboss.
  • Erfaring med relationelle databasesystemer såsom PostgreSQL.
  • Frontend-teknologier: Javascript, Bootstrap, JSP, Prototype, JQuery.
  • Versionstyringsværktøj såsom Git.
     

Du har et højt drive og kan finde ud af at prioritere dit arbejde så det  bidrager resten af udviklerholdet.

Du tilbydes

Et alsidigt og spændende job i en høj-innovativ virksomhed i vækst. Vi sidder i Virum tæt på S-tog og bus i en lækker villa med masser af lys, et moderne kontorlandskab med specialimporterede italienske kaffebønner i maskinen, kolde colaer i køleskabet og en lækker frokostordning. Der bliver taget vare på den enkelte medarbejders ve og vel via en sundhedsforsikring, og chefen arrangerer teambuilding dage i det lune sydfranske klima 1 gang om året, hvor visioner for CareComs fremtid bliver diskuteret, blandet med god mad og hyggelige snakke.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakub Nørløv Iwanczuk på tlf. 30 71 99 93 eller mail jni@carecom.com.

For mere information om CareCom og vores produkt HealthTerm, se www.carecom.com.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Virum

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.