Find job

Supportkonsulent til energi- og forsyningsområdet

Er du god til at tale med kunder? Kan du skabe tilfredse kunder? Trives du med at bygge bro mellem kundens forretning og it-løsninger? Så er du måske vores nye supportkonsulent.

KMD er en attraktiv arbejdsplads med mere end 3.000 medarbejdere som vores vigtigste ressource. Vores it-eksperter og forretningsspecialister er landets førende til at omsætte komplekse processer til enkle og effektive it-løsninger, der kan gøre livet lettere for dig, din nabo og alle andre danskere.

Om jobbet

Som supportkonsulent håndterer du henvendelser omkring anvendelse og fejl fra brugere. Endvidere indgår du i kundeprojekter, besøger kunder og deltager i undervisning.

I tæt samarbejde med systemudviklere og forretningsspecialister sikrer du, at vores brugere oplever en hurtig og kompetent service. Vi har et uformelt miljø og i fællesskab søger vi de bedste forretningsmæssige og tekniske løsninger for vores kunder.

Du vil som supportkonsulent indgå i vores kundevendte team sammen med dygtige og kompetente kolleger, som har stor erfaring med området.

Dine ansvarsområder vil være:

  • Bidrage til god kundebetjening af KMD's kunder
  • Sikre kvalitet - behandle og prioritere vore brugeres henvendelser i henhold til aftalte procedurer, arbejdsgange og aftalte servicemål
  • Dele din indsigt i brugernes udnyttelse af systemerne for derigennem at bidrage til den fortsatte udvikling af vores løsningsportefølje
  • Have fokus på den fortsatte udvikling af vores kundesupport og optimering af vores interne arbejdsgange
  • Deltagelse i kundeprojekter og undervisning
     

Om dig

Du har formentlig erfaring fra et forsyningsselskab eller en lignende supportfunktion i en it-virksomhed. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med KMD Easy Energy eller andre afregningssystemer.

Du er energisk med et godt drive, som smitter af på dine omgivelser. Herudover skal du være kendt for at levere kvalitet til tiden og dine gode samarbejdsevner.

En stor del af jobbet vil bestå i direkte kontakt med kunden. Det kræver, at du formår at forstå og spørge ind til, hvad det er kunden efterspørger. Du skal derfor være god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt - på dansk og engelsk samt uddrage essensen af dialogen med kunden.

Har du tilmed en videregående uddannelse inden for it, kommunikation, økonomi eller lignende vil det blive vægtet positivt, men det er intet krav.

Love it_Live it

Det er ingen hemmelighed, at vi elsker it i KMD. Det skal bare ikke være teknik for teknikkens skyld. Vores løsninger skal give mening og have betydning for brugerne - dig, din nabo og alle andre danskere. Hver fjerde dansker bruger dagligt vores løsninger, og det er vi stolte af. Vil du have større mening med din it-karriere?

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte afdelingschef Theis Fjord på telefon 2510 3867.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.