Find job

Microsoft Infrastruktur Specialister

Er Microsoft Technology Stacken lige dig og ser du fremtiden i Cloud?  

Virksomheden

Vores klient har netop fået ny ejerkreds og kursen er sat mod yderligere vækst. Virksomheden er en markant aktør på IT-infrastruktur og IT-outsourcing services og beskæftiger godt 300 medarbejdere på flere lokationer. Du vil blive en del af en afdeling, som værdsætter samarbejde og sparring meget højt. Atmosfæren er uformel, og du får en høj grad af frihed.   

Stillingen 

Du kommer til at indgå i et team af dygtige kollegaer med en god aldersspredning. Du indtræder i en række projekter, hvor du er med hele vejen fra design til implementering og overdragelse til drift. Størstedelen af projekterne er MS Windows baserede implementeringsprojekter, og da du arbejder på en række kundeprojekter, er der stor alsidighed i stillingen. Du kommer til at arbejde med projekter for nye kunder og også eksisterende kunder, der har behov for løsninger, der både omfatter ”on premise” og outsourcing leverancer. Du er vant til at være sparringspartner på IT design og kan sparre med kunden om den bedste teknologiske løsning. Aktuelt har man i afdelingen en række større projekter og også en stor konsolideringsopgave. Derfor er der behov for nye kollegaer, der trives i en afdeling med stor forandringsvillighed, og hvor der er plads til at fortsat at udvikle sig.       

Personen 

Vi forestiller os, at du:  

Har minimum fem års praktisk erfaring med systemdrift på Windows servere 2008, 2012 og 2016.  

Er en erfaren person der har arbejdet med Active Directory, fil og print servere, Direct Access og Microsoft DFS. Du har i den forbindelse set værdien af anvendelse af PowerShell til scripting.   

Du sikkert har specialiseret dig i eksempelvis Collaboration teknologier som Exchange, Lync, Office 365 og private/public Cloud. Dit fokus kan også have været på infrastruktur/middelware som Hyper-V, Azure, Remote Desktop Services, IIS og NPS og vil trives med at påtage dig en rolle som ”subject matter expert”  

Har du erfaring med Puppet, vil det være et plus, men ikke et krav.  Vores kunde er aktuelt godt i gang med en række Software Defined Data Center (SDDC) projekter, og har du kendskab hertil, vil det være yderst relevant.   

Du er en moden person, der har gennemslagskraft og en naturlig selvsikkerhed. Du er i stand til at planlægge dine og teamets opgaver til et niveau, hvor projektlederen kan udarbejde en realistisk tidsplan og derved sikre den samlede leverance. Du arbejder selvstændigt, udviser initiativ og tager ansvar for dine opgaver. Du er imødekommende og forstår at formidle din faglige viden både til kunder og dine kompetente kolleger.   

Virksomheden tilbyder

Du vil blive en del af en afdeling, som værdsætter samarbejde og sparring på højt niveau. Atmosfæren er uformel, og du får en høj grad af frihed. Virksomhedens kerneværdier er kompetence, hjælpsomhed, handlekraft og nysgerrighed. Virksomheden er på forkant med den nyeste teknologi, og du vil få lejlighed til at arbejde med projekter, der kan højne din faglighed. Der er villighed til at investere i medarbejdernes trivsel og videreuddannelse, og har du lyst til at forfølge certificeringer, er det en hel naturlig mulighed.     

Du får løn, der matcher dine kvalifikationer samt en attraktiv pensionsordning og helbredsforsikring.   

Vores kunde er en virksomhed i vækst, med store ambitioner og med lyst til at gøre en forskel for kunderne.   

Ansøgning

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt

Kontaktinfo:

Kontaktperson: Klaus Bendixen
Telefonnummer: +45 60 20 45 46
E-mail: kb@scr.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.