Find job

It-udvikler

Lever og ånder du for struktureret it-udvikling? Kunne du tænke dig en central rolle som specialist med stort ansvar. Vil du være en del af et team i BEC, hvor du bliver fagligt og personligt udfordret – bl.a. gennem agile metoder? Så er det dig, vi leder efter.

Vil du arbejde i brændpunktet mellem it og forretning?

Du bliver en del af det team i BEC, der har ansvaret for indenlandske betalinger, herunder clearing. Vores fælles mål er at levere til tiden, inden for aftalt økonomi og med mindst mulig risiko. Som it-udvikler skal du kunne arbejde selvstændigt, sætte dig ind i komplekse systemområder, skabe holdbare it-løsninger samt løse opgaver med fejlrettelser og optimeringer. Du får en stor kontaktflade til bl.a. projektledere, teknikere, forretningssupportere, testere samt ikke mindst vores kunder.

Dine hovedopgaver bliver at: 

  • Igangsætte tiltag, der optimerer it-løsningerne, sikrer deres kvalitet og stabile drift, herunder fejlsøgninger og fejlrettelser
  • Udarbejde løsningsbeskrivelser, kravspecifikationer og estimater på nye opgaver
  • Udføre programmering, test og dokumentation samt håndtere changes
  • Undersøge, udføre og afdække behov, for at sikre bedst mulig kundeoplevelse
  • Sparre med kolleger fra hele organisationen om implementering af nye it-løsninger
  • Fungere som løsningsarkitekt på mindre opgaver inden for eget område
     

Kan du udvikle it med blik for helheden?

Du har først og fremmest lyst til arbejde med it-udvikling og meget gerne også clearing. Som person evner du at arbejde struktureret, samtidig med, at du kan se helheden, så du let kan danne dig overblik på tværs af BEC’s clearings- og betalingsfunktioner. Du er hurtig til at sætte dig ind i nyt stof og tænker ud af boksen for at skabe optimale it-løsninger. Du er god at have i et team, fordi du værdsætter samarbejde, tager ansvar og samtidig giver plads til andre. Vi ser gerne, at du:

  • Har stærke udviklingskompetencer med forståelse af krav, analyse, udvikling og modultest
  • Har erfaring med it-arkitektur, der sikrer høj kvalitet i drift og udvikling
  • Har interesse for og viden om den finansielle sektor, herunder gerne clearing og/eller betalingsformidling
  • Har stor erfaring med COBOL, DB2, CICS, JCL, RDz
  • Har erfaring med analyse og test
  • Behersker engelsk på et højt fagligt niveau
  • Er datamatiker eller har anden relevant it-uddannelse
  • Har mindst fem års erfaring fra en lignende stilling 
     

Hvem er vi?

Vi er 30 medarbejdere i afdelingen Betaling. Afdelingen er karakteriseret ved et godt sammenhold, sparring og hjælp på tværs samt en god omgangstone. Vi har mange dygtige specialister, der er inspirerende at samarbejde med. Der vil forekomme rådighedsvagter samt tilkald – både på hverdage, i weekender og på helligdage. 

Vi arbejder fra BEC i Roskilde.

Kan du se dig selv hos os?

Så glæder vi os til at få din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte systemansvarlig, Maja Rasmussen, på tlf. 61 56 72 19 eller afdelingsleder, Winnie Hjortshøj, på tlf. 46 76 37 18. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning og dit CV snarest, dog senest den 29. marts 2017. 

Om BEC

BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank over til en komplet capital markets-platform.

Vi er 650 BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi nemlig på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Roskilde

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.