Find job

Systemkonsulent med flair for IT-arkitektur

Strålfors er et IT-fokuseret Business-to-Business selskab, der udvikler og tilbyder kommunikationsløsninger, som giver virksomheder med mange kunder helt nye muligheder for mere personlige og stærkere kunderelationer. Vi er en stærk aktør inden for digital kommunikation, og vores kernekompetence er, at håndtere store mængder variable data og distribuere dem til rette person, i rette kanal, på rette tidspunkt. Strålfors gør alt dette muligt.
Strålfors, der omsætter for ca. 2 mia kr. har aktiviteter i 4 lande og cirka 750 ansatte. I Danmark er vi ca 80 medarbejdere og vi holder til i Brøndby.


System konsulent med flair for IT-arkitektur

- Vil du arbejde med løsninger til en række af Danmarks største virksomheder?

Jobbet og opgaverne 

Vi søger en Systemkonsulent / Løsningsdesigner til et nyt forretningsområde indenfor Customer Communication Management. Strålfors arbejder med en lang række sw-produkter bl.a. fra 3. parts leverandører, og det er vigtigt, at du har evnen og viljen til at lære hele denne produktpalette at kende, så du kan være med til at designe, udvikle og implementere løsninger ud fra kundernes behov. 

Du har sandsynligvis arbejdet som software-udvikler eller systemkonsulent, men ønsker i fremtiden at bevæge dig hen imod en rolle som software/løsnings arkitekt. Du har både styr på data og systemer – men du forstår også at tænke ud af boksen. Du er forretningsorienteret og kan godt lide at have direkte kontakt med kunden. Vi tror nemlig på, at du dermed bliver bedre til at lave den helt rigtige løsning til den specifikke kunde. 

Dine kvalifikationer

  • Erfaring med systemintegrationer til fx ERP og CRM
  • Erfaring med Windows, XML, CSV, flatfiles og andre dataformater
  • Erfaring med test, udvikling og implementering, gerne i forbindelse med Customer Communication Management Systemer, Output Management og/eller Marketing Automation.
  • Erfaring med databearbejdning og databaser som SQL
  • Kendskab til UEX i kommunikation og udvikling for dine kunder
  • Kendskab til .net og API kendskab til webservices, datamodellering og enterprise applikation integrations koncepter
     

Som person er du:

  • Ansvarsfuld, struktureret, selvstændig og logisk tænkende
  • Samarbejdsorienteret, vant til at arbejde i projekter, udadvendt og god til at kommunikere med forskellige faggrupper
  • God til dansk og engelsk i skrift og tale
     

Dette er en nyoprettet stilling indenfor et nyoprettet produktområde, som Strålfors satser meget på i fremtiden. Du kommer derfor til at være med til at forme vores udbud til markedet – og det er vigtigt, at du gerne vil være med til at skabe, udvikle og implementere løsninger. Vi tror, du kommer fra et job, hvor du har arbejdet en masse med integrationer og store datamængder og vil være i stand til at overføre disse erfaringer til fremtidens løsninger indenfor customer communication, output management eller marketing automation. 

Vi tilbyder: 

  • En proaktiv virksomhedskultur, hvor hver medarbejders indsats er en forudsætning for succes
  • En uhøjtidelig omgangsform i en flad organisation, der arbejder med værdierne: Pålidelig –Tilgængelig – Forretningspartner - Bæredygtig
  • Et spændende og varieret job i en innovativ virksomhed, der er på forkant med udviklingen
  • Mange personalegoder, herunder frokostordning, sundhedssikring, ekstra ferietillæg og forskellige rabatordninger
     

Vores målsætning er at ansætte mennesker, der med et betydeligt drive og en høj grad af empati vil bidrage til at sætte agendaen og udvikle vores forretning. 

Ansøgning 

ISG Danmark / Recruiters er rekrutteringspartner på denne rekruttering. Har du spørgsmål vedrørende jobbet, er du velkommen til at ringe til Michael Bruhn hos ISG på telefon +45 2096 6510. Det nemmeste for dig er at sende din ansøgning og cv på en mail til: application.bruhn@isg.com. Angiv jobnummer 64.551 Hvis du samtidigt ønsker at registrere dig i vores cv-database kan du bruge ansøgningsknappen nederst på siden til at sende din ansøgning + fyldestgørende CV. Bemærk, at du i så fald skal igennem en række registreringer, før du vælger hvilket job du skal søge. Er du i tvivl så kontakt Michael Bruhn. Send din ansøgning snarest – vi behandler ansøgninger løbende. 

ISG Danmark / Recruiters har siden 1998 leveret effektive og fleksible rekrutteringsydelser til danske og internationale virksomheder. Vi dækker en lang række områder, og har besat mere end 1000 specialist- og lederjobs inden for IT, salg/marketing, logistik og supply chain, HR, R&D og økonomi. Læs mere på www.isg-danmark.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Brøndby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.