Find job

Chefkonsulent til SKI med fokus på outsourcing

Vil du være den foretrukne samarbejdspartner for SKI’s kunder på IT-outsourcing?

Til nyoprettet stilling søger SKI en kundeorienteret Chefkonsulent med fokus på rådgivning omkring brugen af SKI’s IT-outsourcing aftaler.

Som Chefkonsulent i SKI får du ansvaret for at opdyrke nye kunderelationer samt at servicere og udvikle eksisterende kunder i hele landet.

Du får ansvaret for aktiviteter og kunderelationer i SKI’s indsats med at rådgive kunderne i forhold til IT-outsourcing og brugen af SKI’s rammeaftaler i hele den offentlige sektor.

Vi bruger CRM til at dele vores viden med hinanden og det vil være en fordel, at du kender til og har arbejdet med CRM.

Du vil indgå i et team af konsulenter i SKI’s Kunde- og Leverandørservice, som har et veldefineret ansvar for at servicere SKI’s kunder og samarbejdspartnere. Teamet har en aktiv rolle i at realisere SKI’s ambitiøse vækst- og servicemål på IT-området.

Udgangspunktet for jobbet er, at du på en troværdig og tillidsvækkende måde, kan skabe dialog med og udvikle samarbejdsrelationer med SKI’s kunder med SKI’s pallette af rammeaftaler på IT-området som platform.

Kvalifikationer:

Den rette kandidat har:

  • 4-7 års erfaring med ”IT-løsningssalg” og rådgivning. Erfaring med salg af, eller rådgivning vedrørende anskaffelse af outsourcing- og infrastrukturløsninger betragtes som en fordel.
  • Stor forretningsforståelse.
  • Salgs- og rådgivningserfaring på øverste ledelsesniveau, og dokumenterede, gode resultater de seneste 24 måneder.
  • Gode kommunikationsevner såvel mundtligt som skriftligt.
  • Gode præsentationsevner.
     

Dine opgaver vil blandt andet være: 

  • Opsøgende arbejde i forhold til relationsopbygning og rådgivning på IT-outsourcing-området overfor SKI’s kunder.
  • At realisere øget anvendelse af SKI’s IT-rammeaftaler.
  • At udvikle og skabe netværk omkring vigtige IT-strategiske emner i forhold for SKI’s kunder.
  • Tæt samarbejde med kollegerne i kundeteamet om at realisere SKI’s ambitiøse vækst- og servicemål.
     

Vi tilbyder: 

  • En fleksibel arbejdsplads, både i relation til opgaver, styring og tider.
  • Et team, med stor erfaring og lyst til at bidrage overfor hinanden.
  • Et inspirerende arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger, som alle arbejder løsningsorienteret og professionelt.
  • Vi er en moderne organisation med masser af humor og uformel omgangstone.
     

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Markedschef Bjarne Jørgensen, på tlf. 51 14 33 17.

Din ansøgning skal være os i hænde senest 26. marts 2017. Ansøgninger modtages kun via ansøgningsknappen herunder.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.