Find job

IT-Manager

Napatech, den førende producent af intelligente netværks-acceleratorer og recorders til 100Gbps, 40Gbps, 10Gbps og 1Gbps Ethernet søger en dygtig IT-Manager med ansvar for Napatech’s samlede IT-funktion i Danmark, USA og Asien.

Om jobbet

Som IT-Manager er du i høj grad med til at sikre fortsættelsen af den positive udvikling og vækst i Napatech. Du har ansvaret for Napatech’s interne IT-funktion samt 1 medarbejder i Danmark og en delvist outsourcet drift.

Napatech’s driftsystemer er primært baseret på VMware & Microsoft-platformen, og vi har en større udviklingsinstallation baseret på Unix/Linux i Søborg, hvor vores hovedkontor ligger.

Dine væsentlige opgaver vil være

  • Daglig ledelse og drift af VMWare & Microsoft-platformen samt sparring/support til R&D som driver Unix/Linux-udviklingsplatformen.
  • Sikre en solid IT-platform og service til Napatech’s forretning med kontorer i 4 lande
  • Vedligeholdelse af Service Level Agreements (SLA eller tilsvarende) med interne kunder og med leverandører og samarbejdspartnere
  • Forvaltning af Napatech’s IT-aftaler til hardware, softwarelicenser mv.
  • Løbende vurdering og udvikling af IT & IT-sikkerhed
  • Sikre optimering og udvikling af kritiske forretningsapplikationer
  • Sikre en omkostningseffektiv udvikling og drift
  • Prioritere IT-ressourcer og opgaver/projekter i tæt samarbejde med de forskellige stakeholders
     

Om dig

Vi forstiller os, at du har en teknisk videregående uddannelse (f.eks. IT-ingeniør) og har flere års erfaringer fra stillinger, hvor IT er en central del af kerneforretningen. Du har et solidt kendskab til VMware og Microsoft-produkter og gerne stor viden om Unix/Linux og dermed evnen til at differentiere mellem behovene i en driftsinstallation og en udviklingsinstallation. Du har et godt kendskab til infrastruktur, design og sikkerhed.

Derudover forventes det, at du har minimum 2 års ledelseserfaring fra en stilling på et tilsvarende niveau.

Som person er du forretnings- og resultatorienteret og får tingene gjort. Du bevarer overblikket i stressede situationer og kan have mange bolde i luften. Du har en motiverende og veludviklet evne til at samarbejde og har gode kommunikationsevner i skrift og tale – også på engelsk. Du formår at skabe respekt i hele organisationen qua din faglighed, gennemslagskraft og positive tilgang til opgaverne.

Vi tilbyder

Du tilbydes et spændende job i et dynamisk og motiverende miljø, hvor dagligdagen er præget af afvekslende aktiviteter og masser af udfordringer. Beslutningsvejene er korte, arbejdsklimaet uformelt og kollegaerne engagerede.

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte Niels Hobolt (CFO) på telefon: +45 45 96 15 00.

Samtaler holdes løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Søborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.