Find job

Product development manager

- Software for manufacturing execution systems
 

Vil du være en af de bærende kræfter i den fremtidige produktudvikling inden for intelligente softwareløsninger til fødevareindustrien i en førende international virksomhed?

Vi søger for Baader Logistix i Aarhus en Product development manager, som vil få ansvar for udvikling af virksomhedens omfattende portefølje af softwareprodukter. Med reference til virksomhedens administrerende direktør vil du få det daglige ledelsesansvar for produktudviklingsgruppens 12 medarbejdere og ansvaret for virksomhedens produktudviklingsprojekter.

Stillingen:

  • Sikre fremdrift på alle udviklingsprojekter, således kvalitetskrav og aftalte deadlinies overholdes
  • Styring af ændringer og nye releases
  • Sikring af at udviklingsarbejdet er afstemt med virksomhedens øvrige programmer, og at udviklingsteamet leverer sammenhængende løsninger
  • Virke som applikationsarkitekt i samarbejde med Lead Development og Systems Architect
  • Implementering af udviklingsprocedurer og udviklings-metodikker med anvendelse af SCRUM
  • Samarbejde med produktejere om planlægning og udførelse af projekter
     

Virksomheden tilbyder dig:

  • En udfordrende stilling med ansvar og indflydelse på den langsigtede udviklingsstrategi
  • At blive leder for et fagligt stærkt hold af engagerede og motiverede medarbejdere
  • Udviklingsmuligheder på både det faglige og personlige plan i en international vækstorganisation
  • Et innovativt og agilt arbejdsmiljø
  • En god balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • En konkurrencedygtig gagepakke
     

Forventningerne til dig:

  • Det forventes at du har minimum fem års erfaring som leder af et udviklingsteam eller en udviklingsafdeling. Alternativt har du nogle år erfaring med ledelse af større softwareprojekter
  • Du har en relevant IT-uddannelse på minimum bachelorniveau
  • Det falder dig naturligt at agere sparringspartner og coach for dine medarbejdere
  • Du har erfaring med agil softwareudvikling
  • Du er i stand til at omsætte forretningsmæssige behov og komplekse problemstillinger til effektive løsninger
  • Du har stærke kommunikative evner og formulerer dig ubesværet på engelsk og dansk - både i skrift og tale
  • Du er indstillet på 30 dages rejseaktivitet årligt
     

Du er ambitiøs og har en solid gennemslagskraft. Du finder det motiverende at udvikle såvel den enkelte medarbejder som dit team. Du har en optimistisk og positiv indstilling, og du er fleksibel og diplomatisk.

Om virksomheden

Baader er en af verdens førende inden for high-performance maskiner til fødevareindustrien. Mere end 1.000 mennesker på verdensplan bidrager til virksomhedens bæredygtige succes.
Som teknologisk leder, udvikles maskiner, systemer og fuldautomatiske procesløsninger til fisk og fjerkræ-industrien. Virksomheden er repræsenteret af sine datterselskaber, forhandlere, agenter og servicecentre i mere end 70 steder i verden.

Som en del af Baader koncernen fokuserer Baader Logistix A/S på at udvikle og implementere IT Manufacturing Execution Systems (MES). IT-systemerne indsamler realtidsdata fra udstyr og hjælper kunderne med at overvåge, analysere og styre deres produktion.

Siden etableringen som en selvstændig softwareenhed i Baader Group, har Baader Logistix været i konstant vækst, og haft stigende efterspørgsel på produkter og ydelser, hvor kvalitet og innovation er de væsentligste elementer til succesen.

Læs mere om virksomheden

Tiltrædelse:

1. maj/1. juni 2017 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning:

Vi vurderer de indkomne ansøgninger til stillingen løbende, hvorfor vi beder dig fremsende din ansøgning snarest muligt.

Yderligere information om stillingen:

Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jens Peter Holm  på telefon 4085 5044 for yderligere information - passer det dig bedst, er du velkommen mellem kl. 17.00 og kl. 20.00 på hverdage.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.