Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Erfaren softwareudvikler med ambitioner – C# og .NET

Her er Danmarks måske mest spændende softwareudviklerstilling.

  • Har du erfaringen til at stå i spidsen for vores softwareplatform, Flexcom, og tage de vigtige beslutninger på softwareområdet?
  • Vil du have stor indflydelse på vores fremtid og præge dit eget job i en nyskabende virksomhed, der er i stærkt vækst og førende partner på energiområdet?
  • Og har du lyst til at tegne fremtiden for vores platform i tæt samspil med dygtige kollegaer?

Spil en helt central softwarerolle

Hos BA technologies sætter vi standarden for åbne og fleksible systemer til bolig- og ejendomsadministratorer. Som vores nye softwareudvikler bliver din fornemste opgave at videreudvikle og drive vores unikke softwareplatform, Flexcom, som anvendes af vores kunder, der administrerer og afregner energiressourcer for lejere og ejere i hele landet. Mere konkret får du ansvar for at:

  • videreudvikle og drifte Flexcom-platformen
  • videreudvikle og drifte softwarearkitektur for Flexcom-platformen og fremtidige projekter
  • sikre den overordnede udvikling og specificering af projekter til platformen
  • videreudvikle procedurer for softwareudvikling og stå for dokumentation.

En unik mulighed i et ambitiøst team med godt sammenhold

Du beskæftiger dig med alle aspekter af udviklingsprocessen – fra idéfase over specifikation til færdigt produkt – og du får virkelig mulighed for selvstændigt at tage vores platform til nye højder. Desuden kan du se frem til at blive en del af et stærkt team, der består af 12 kollegaer, som sætter retningen for nye produkter og løsninger. Vi har fokus på frihed under ansvar, og vi er fleksible, så længe du også selv er det. Og så har vi et rigtig godt socialt miljø og glæder os til at tage godt imod dig.

Har du helt styr på C# og .NET?

  • Du har en relevant it-faglig baggrund og solid erfaring fra en lignende stilling med C# og .NET.
  • Du har gerne erfaring med Entity Framework, og det er en klar fordel, hvis du har erfaring med ASP.NET og MVC samt databasedesign, SQL Server, WebAPI/Odata, WCF og IOC.
  • Du behersker engelsk i skrift og tale, og vi ser også gerne, at du kan begå dig på dansk.
  • For at lykkes i rollen er det vigtigt, at du er i stand til selvstændigt at videreudvikle platformen og tage et stort fagligt ansvar.
  • Du er en dygtig individualist og samtidig en holdspiller, der trives tæt på forretningen.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte BA technologies, Bjørn Andersen på tlf. 23 65 40 37. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen eller stillingen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 88 63 00 28.

Send CV og ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet her” nedenfor. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


BA technologies er en system- og målerleverandør med et unikt koncept - hvor boligadministratorer opnår effektive arbejdsgange med samtidige besparelser på udarbejdelse af forbrugsregnskaber gennem åbne og intelligente tekniske løsninger, der skaber tryghed og fremtidssikring. Læs mere på www.batechnic.dk.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller
TLF: 8863 0028
Mail: smo@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Svendborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.