Find job

Service Desk Manager

Systematic søger en erfaren Service Desk Manager

Brænder du for at gøre en forskel og vil du gerne være med til at øge vores kunders værdi af deres IT-systemer? Systematic søger en engageret teamleder med erfaring inden for support og Service Desk, der vil være med til at forme vores Service Desk-funktion og bidrage med øget kvalitet og forbedringer til gavn for vores kunder.

Jobbet

Vi søger en erfaren Service Desk-manager til at lede og udvikle et nyetableret team af applikations-supportere.

Vi er i gang med en transition af vores support-funktioner, således at funktionen samles i samme Service Desk på tværs af kunder og løsninger. Supporterne samles således i én Service Desk under din ledelse med brug af fælles processer og værktøjer.

Du har derfor en enestående mulighed for at være med til at forme den nye Service Desk og med at forankre den nye funktion og forme den nye team-identitet.

Service Desken skal yde 1st og 2nd line support til kunder i forretningsenheden Public & Private, som leverer løsninger til det offentlige og private Danmark. Løsningerne kører på forskellige platforme, typisk på en Linux eller Microsoft platform med en underleverandør som driftspartner.

Det er vigtigt, at du har stor indsigt i supportprocessen og forståelse for kundens og projekternes behov, samt at du er i stand til at gå forrest i teamet og involvere dig i de daglige opgaver.

Service Desk har ansvar for at visitere og behandle hændelser og anmodninger samt for at yde support uden for almindelig arbejdstid.

Service Desk spiller en central rolle, når der opstår kritiske fejl eller driftsforstyrrelser. Du er i stand til at holde hovedet koldt og foretage den nødvendige kommunikation og eskalering.

Du får budget- og personaleansvar. Stillingen er nyoprettet.

Dine arbejdsopgaver bliver at:

  • Lede og udvikle teamet bestående af 5-7 supportere i et distribueret team
  • Sikre fremdrift og målopfyldelse, herunder kontraktopfyldelse i samarbejde med den leder, der har ansvar for kontrakten med kunden
  • Sikre balancen mellem opgaver og Service Desk kapacitet, herunder også lave vagtplaner for medarbejderne i teamet
  • Være omdrejningspunkt for samarbejdet med projekterne, herunder at sikre den rette information til de rette parter samt foretage nødvendig eskalering
  • Foretage løbende opfølgning på SLA samt rapportering rettet mod vore kunder og intern rapportering
  • Drive løbende udvikling af processer og værktøjsunderstøttelse på tværs af løsninger
  • Samarbejde bredt i organisationen med afdelingsledelsen, projekterne, andre Service Desk funktioner i Systematic samt vores interne ITM-afdeling med henblik på udvikling af Service Desk-funktionen og forbedring af services
     

Dine kompetencer og din personlighed

Vi forventer at du:

  • Har erfaring med ledelse af teams eller anden relevant ledelseserfaring
  • Er i stand til at gå forrest, kan motivere og skabe den rette teamånd
  • Har erfaring med support og Service Desk-ydelser
  • Har erfaring med ITSM-værktøjer
  • Har forståelse for processer, herunder har erfaring med ITIL
  • Har gennemslagskraft og kan sikre fokus på mål og de rette prioriteringer
  • Er struktureret og holder fokus på kvalitet
  • Har teknisk indsigt og evner at sætte dig ind i kundens forretning og domæne
  • Er dygtig til at kommunikere, er vedholdende og kan samarbejde med hele organisationen
  • Er i stand til at bringe engagement og arbejdsglæde ind i det daglige arbejde
     

Derudover er det en fordel, hvis du har:

  • Erfaring som personaleleder
  • Erfaring med gennemførsel af kvalitets- og procesforbedringer
  • En relevant IT-uddannelse
  • Erfaring med Cherwell
  • ITIL certificering eller anden relevant certificering
     

Endvidere taler og skriver du flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

Systematic tilbyder

Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure

Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til Senior Project Manager, Inger Marie Morell Vestergaard på + 45 89 43 20 00.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende.

Arbejdssted: Aarhus.

Starttidspunkt: Efter aftale.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Systematic A/S blev grundlagt i 1985 og udvikler software og systemløsninger til kunder inden for både den offentlige og den private sektor. I dag er virksomheden den største privatejede softwarevirksomhed i Danmark, hvis løsninger bliver solgt til kunder i 50+ lande. Flere end 500.000 brugere verden over anvender Systematics produkter. Virksomheden har 700+ medarbejdere og har sit hovedkvarter i Aarhus med kontorer i København, Australien, De Forenede Arabiske Emirater, Finland, Frankrig, New Zealand, Rumænien, Singapore, Sverige, Tyskland, UK og USA. Systematic A/S har kunder inden for sundhedssektoren, forsvaret, biblioteks- og læringssektoren, politiet, den offentlige sektor, finanssektoren og serviceindustrien. Fælles for disse kunder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning – ofte i kritiske situationer.

Lukket for ansøgninger Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.