Find job

Client Management/SCCM-Specialist

Virksomheden

Virksomheden er en markant aktør inden for IT-infrastruktur og IT-outsourcing services og beskæftiger flere hundrede medarbejdere på flere lokationer. Vores kunde er en virksomhed i vækst med store ambitioner og med lyst til at gøre en forskel for kunderne. Som Client Management Specialist bliver du en del af en afdeling, som værdsætter samarbejde og sparring meget højt.

Stillingen

Som Client Management Specialist får du en bred berøringsflade med flere teknologier og produkter inden for Client Management, og du har derfor både et generelt kendskab til Microsoft produkter og en dybere erfaring med Configuration Manager fra Microsoft System Center serien. Som specialist i Client Management afdelingen vil du indgå i et velfungerende team med fokus på at drive og deltage i udviklingen af de produkter og services, som virksomheden tilbyder sine kunder.

Personen

Du har flere års erfaring med IT-infrastruktur (Windows servere, AD m.v.), gerne fra store virksomheder eller fra IT-virksomheder med kontakt til store kunder. Du kan formentlig i dag betegnes som SCCM-specialist, men kommer du med solid praktisk erfaring med Altiris, CapaInstaller el.lign., kan det også være relevant. Har du yderligere kendskab til eller interesse for script og PowerShell, vil det være et ekstra plus.

Du er som person initiativrig, selvstændig, procesorienteret, kvalitetsbevidst og struktureret. Du motiveres af at udvikle dig fagligt og personligt, og du sætter en ære i at løse dine opgaver, så det skaber værdi for kunderne. Har du evnen og lysten til at blive ”verdensmester” inden for området, hjælper virksomheden dig gerne på vej. Det er endvidere et krav, at du kan begå dig på dansk og engelsk i skrift og tale.

Virksomheden tilbyder

Du vil blive en del af en afdeling, som værdsætter samarbejde og sparring på højt niveau. Atmosfæren er uformel, og du får en høj grad af frihed. Virksomheden er på forkant med den nyeste teknologi, og du vil få lejlighed til at arbejde med spændende opgaver, der kan højne din faglighed. Der er villighed til at investere i medarbejdernes trivsel og videreuddannelse, og har du lyst til at forfølge certificeringer, er det en hel naturlig mulighed. Du får en løn, der matcher dine kvalifikationer samt en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring.  

Ansøgning

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

Kontaktinfo:

Kontaktperson: Jan Høllsberg
Telefonnummer: +45 22 91 77 22
E-mail: jh@scr.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.