Find job

Studentermedhjælper - Kategorisering, norsk eller dansk

Har du lyst til at arbejde med et Indkøbsanalysesystem, i én af Danmarks største IT-virksomheder?

Går du og overvejer om et studierelevant job inden for IT-branchen kunne være interessant for dig og passer ordene analyse og struktur på dig? Så læs endelig videre.

Hvad er et Indkøbsanalysesystem?

Vores Indkøbsanalysesystem er et IT-værktøj, som skaber overblik over det aktuelle forbrug, baseret på elektroniske fakturaer fra leverandører til den pågældende kunde. Vi anvender det Internationale klassifikationssystem for varer og tjenesteydelser som hedder UNSPSC-hierarki (United Nations Standard Product and Services Code) til, at kategorisere varelinjetekster som kommer fra kundernes fakturaer.

Vi har brug for flere studerende som har lyst til at arbejde med kategoriseringsopgaven, herunder både danske og norske profiler.

Dine opgaver:

Som studentermedhjælper vil du være tilknyttet teamet Spend Analysis. Vi er et team på 8 personer som vedligeholder og udvikler på Indkøbsanalysesystemet og opgaverne som du skal varetage er bl.a.

  • Systematisere vare- og tjenesteydelser i forhold UNSPSC-hierarki
  • Udarbejde forskelligartede forretningsregler på baggrund af fakturavarelinjer
  • Finde information om de mangeartede vare- og tjenesteydelser som kunderne køber
  • Udtrække data i Enterprise Guide-værktøj
  • Svare på supporthenvendelser fra vores kunder
  • Kommunikative opgaver
  • Oversættelsesopgaver vil forekomme for den norske kategoriseringsprofil
     

Arbejdet med kategorisering indebærer en vis form for struktur og analytisk sans. En computer er dit vigtigste redskab og i din værktøjskasse vil disse kvalifikationer derfor være en fordel:

Dine kvalifikationer:

Din baggrund kan være både i den økonomiske/kommunikative/programmeringsmæssige retning, eller noget helt fjerde. Det vigtigste er, at du arbejder struktureret og selvstændigt. Arbejdet med kategorisering er til tider ensformigt, men du er selv med til at finde en rytme for, hvordan du bedst finder frem til de kategorier hvor varelinjer skal placeres.

Vi håber du er på enten 1. eller 2. år af din uddannelse, og derfor har god tid til at blive en vigtig del af vores Indkøbsanalyseteam. Vi har brug for både dansk- og norsk-talende profiler.

Som person vægter vi, at du har øje for struktur samtidig med, at er du ambitiøs og dedikeret til dine opgaver som du selv evner at drive fremad. Vi leder efter proaktiv studerende, der vil være med til at skabe værdi for både teamet og den samlede forretning.

Arbejdstiden er på gennemsnitlig 10-15 timer/ugen, med fleksibilitet omkring dine eksamensperioder. Arbejdspladsen er beliggende flere steder, enten i Herlev, Ballerup, eller i Århus.

Tiltrædelse:

Vi holder løbende samtaler med egnede kandidater - også inden ansøgningsfristens udløb. Derfor opfordres du til at sende din ansøgning, CV, karakterudskrift samt eventuelle anbefalinger i én samlet fil hurtigst muligt. Senest frist for ansøgning er den 15. april 2017 og tiltrædelse vil være snarest herefter.

Vil du vide mere?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Maja Clausen på telefon +45 91 35  57 29 eller på mail mcu@kmd.dk.

kmd.dk kan du læse mere om, hvordan vi kan matche dine ambitioner om en karriere i it-branchen.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Herlev, Ballerup, eller i Århus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.