Find job

Resultatorienteret Manager søges til vores Application Management Center i København

Vi søger en Manager, der kan drive et team af dygtige og engagerede medarbejdere og ikke mindst skabe en god dialog og relation til vores mange kunder. Kan du fra første dag tage ansvar for leverance og teamledelse, så har vi et job til dig, hvor udviklingsmulighederne er talrige, og du bliver en del af en virksomhed i vækst.

Sæt dit fingeraftryk på en virksomhed i vækst

I Netcompany vokser vi markant, og til at understøtte væksten har vores Application Management Center en central rolle. Netcompanys Application Management Center består af over 150 engagerede kolleger, der varetager udvikling, vedligehold og drift af vores kunders eksisterende løsninger. I rollen som Manager bliver du ansvarlig for et team af dygtige udviklere, og sammen har I ansvaret for en portefølje af kunder. 

Derudover vil du komme til at:

  •  Bidrage til salgsprocessen og være med til at estimere og dyrke nye kundeopgaver
  • Være den motiverende og drivende faktor for dit team. Du skal være den, der sikrer, at kunderne hele tiden har motiverede og kompetente udviklere til at løse deres opgaver
  • Indgå i et lederteam med de øvrige Managers, og sammen med dem drive væksten i Application Management Centeret
  • Bære leveranceansvaret for teamets leverancer til kunderne. Det indebærer udviklingsopgaver på op til 1.000 timer samt løbende vedligeholdelsesopgaver på kundernes løsninger.
     

Bliv vores nye kollega

Vi ønsker os endnu flere dygtige kolleger, der også brænder for, at vi hele tiden leverer de bedste løsninger. Vi forestiller os, at du har:

  •  Minimum fem års it-erfaring og herunder minimum to års ledelses- eller projektledelseserfaring”
  •  Erfaring med at samarbejde med kunder 
  •  Erfaring inden for IT udvikling og/eller vedligehold
  •  Gode kommunikationsevner samt taler og skriver dansk perfekt
  •  Har kendskab til ITIL og SCRUM, da vi anvender begge metoder
     

Du er god til at skabe relationer, kan kommunikere klart til ledelse, teammedlemmer og kunder om forretningsmæssige aspekter. Derudover er du åben, tillidsskabende, omstillingsparat og løsningsorienteret.

Vores forretning er gearet til at gøre dig dygtigere

Netcompany består udelukkende af mennesker, der ønsker at udvikle sig til at være nogle af de bedste inden for deres felt. Hver dag kommer du til at arbejde sammen med kolleger, der har den samme baggrund som dig, som du kan sparre med, spørge til råds og lære af.

Derudover bliver du en del af Netcompany Academy, der er vores interne uddannelsesprogram. Her bliver du uddannet i alt fra vores teknologier og Netcompanys metode til, hvordan du bedst præsenterer en pointe. Samtidig kan du tage del i vores tekniske communities og certificere dig i relevante teknologier.

For at du hele tiden har overblik over, hvordan du udvikler dig, vil du få feedback på din performance to gange årligt. Desuden får du tilknyttet en mentor fra Netcompanys ledelse, som du kan diskutere din udvikling og din karriere med, og som du også kan sparre med om dine faglige interesser.

Vi vil gerne have, at du bliver endnu dygtigere – hurtigt. Derfor arbejder vi hårdt for, at du hele tiden har de bedste rammer for at udvikle dig.

Det skal være sjovt – også når vi ikke arbejder

Vi tager sjov meget alvorligt. Derfor vægter vi det sociale højt – faktisk højere end noget andet sted i branchen. Efter arbejde kan du derfor udfordre dine kolleger i vores sportsklubber, fejre jeres løsninger til projektarrangementer og sammen få oplevelser ud over det sædvanlige til vores månedlige arrangementer og traditionsrige fester. Det skal være spændende og udfordrende at gå på arbejde, men det bliver først for alvor sjovt, hvis vi også har oplevelser tilfælles, når vi ikke arbejder.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Så er du altid velkommen til at kontakte Netcompany på tlf.nr. 70 13 14 40, og spørge efter Lise Winther Pedersen i vores HR-afdeling.


Vi er Netcompany

Netcompany leverer forretningskritiske it-løsninger og rådgivning, der hjælper vores kunder med at opnå markante forretningsfordele i en digitaliseret verden. Samtidig hjælper vi vores kunder med at forvalte og drifte it-løsninger både hjemme og i skyen.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.