Find job

IT-projektkoordinator

Er du mester i at balancere mål, tid og ressourceforbrug? 
Har du flair for kommunikation? 

Virksomheden

Vores klient er en succesfuld handelsvirksomhed, som arbejder på at forbedre konkurrencevilkårene inden for deres branche. Virksomheden er beliggende i Aarhus og har de seneste 12 år været igennem en rivende udvikling og er i dag den største kommercielle aktør på markedet. Virksomheden har været i gang med en større omlægning af systemer og har opbygget en velfungerende kundeplatform. Virksomheden har fokus på en række IT-projekter, der skal igangsættes og implementeres og søger derfor, til en nyoprettet stilling, en IT-projektkoordinator.   

Stillingen

Du kommer til at indgå i en række projekter i samarbejde med kollegaer, kunder og samarbejdspartnere. Væsentlige elementer i stillingen: 

  • Udarbejdelse af arbejdsprocedurer, som sikrer ensartethed og kvalitet. 
  • Opfølgning på mål, ressourceplanlægning og -fordeling, milestones og dokumentation på igangværende projekter.  
  • Formidlingsopgaver på dansk og engelsk samt brugersupport.
     

Du vil få mulighed for at specialisere dig og har du interesse i it-sikkerhedsområdet (fx procedurer, awareness, håndbog, beredskab, EU persondataforordningen) vil det være et naturligt fokus og ansvarsområde. I takt med at du bliver mere erfaren i rollen, kommer du til at udarbejde projektbeskrivelser, projektplaner og udvikling på interne såvel som eksterne forandringsprocesser. Har du flair for frontend-teknologier og brugeroplevelse, vil det være et plus.  

Personen

Du har proces- og systemforståelse. Som person er du imødekommende og med en evne til at komme i mål - også i projekter med behov for alignment mellem interessenter. Du er en dygtig kommunikator, har flair for at indgå i projekter og kan træde i karakter, hvis det er nødvendigt for at sikre projekternes fremdrift. Du har kvalifikationerne og knowhow til at udvikle dig til en projektleder og styre enhver gruppe i den rigtige retning - og til tiden. 

Andre betragter dig som en der har fokus på detaljen og som er i stand til at fordybe dig. Du er grundig og omhyggelig og har en god arbejdsdisciplin.   

Du er datamatiker, multimediedesigner, webintegrator, PBA eller lignende og har gerne et par års erfaring. Du brænder for at koordinere IT-projekter og har god forståelse for at oversætte kundebehov til IT-løsninger. Du forstår samspillet mellem IT-udviklere og virksomhedens behov.  

Virksomheden tilbyder

En spændende virksomhed, som lægger vægt på et frit arbejdsmiljø og en høj grad af fleksibilitet. God kantine, åbent kontor i store lyse lokaler samt sundhedsforsikring. En lønpakke, der forhandles individuelt, og som fuldt ud modsvarer din erfaring og dine kvalifikationer.   

Ansøgning

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

Kontaktinfo:

Kontaktperson: Klaus Bendixen
Telefonnummer: +45 60 20 45 46
E-mail: kb@scr.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.