Find job

Intern SAP Basis-konsulent

Virksomheden

Vores klient er en større, international koncern med hovedsæde i Danmark og datterselskaber i flere lande worldwide. Virksomheden er præget af dynamik, og man betragter IT som en afgørende og integreret konkurrenceparameter. Koncernens IT-funktion spiller således en betydelig rolle for forretningsenhederne, og der arbejdes løbende med en række spændende IT-projekter på internationalt plan. Man er på vej over på SAP HANA-platformen og til understøttelse af denne rejse, søges nu en kompetent SAP Basis-konsulent. 

Stillingen

Du vil indgå i koncernens IT-funktion, som består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Som SAP Basis-konsulent har du tilhørsforhold i IT-driftsteamet, som består af 8 dedikerede og kompetente kolleger. Du får mulighed for at arbejde med et af Danmarks mest spændende SAP-projekter med både in- og outsourcede services. Du bliver den primære interne SAP Basis-medarbejder og får et tæt samarbejde med konsulenter hos koncernens sourcingpartnere. Der er fokus på både fremadrettede projekter og SAP Basis-driftsopgaver. 

Dine opgaver bliver bl.a. at: 

  • Planlægge, koordinere og afstemme løbende vedligeholdelse af SAP-driftsplatformen på tværs af koncernens forretningsenheder 
  • Sikre den tekniske verificering og kvalitet af de leverede ydelser  
  • Rådgive projekter og sikre, at de lever op til krav i forhold til drift af SAP-platformen.  
     

Rejseaktivitet vil kun være i meget begrænset omfang på op til ca. 10 dage pr. år. 

Personen

Du kommer fra en teknisk stilling som intern eller ekstern SAP Basis-konsulent. Du har arbejdet med relativt store SAP-installationer. Du er løsnings- og resultatorienteret og kan bevare overblikket - også når det går stærkt. Endvidere er det et krav, at du er serviceorienteret, og du finder det attraktivt, at dine ”kunder” også er dine kolleger. Du trives med at følge opgaverne helt ”til dørs”. 

Virksomheden tilbyder

Et spændende job i en stor, international virksomhed med hovedkontor i Danmark. Fremadrettede projekter med fokus på de nyeste SAP-teknologier. Gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt. Gode ansættelsesvilkår og en gage, der forhandles individuelt og fuldt ud vil modsvare dine kvalifikationer. 

Ansøgning

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt.

Kontaktinfo:

Kontaktperson: Jan Høllsberg
Telefonnummer: +45 22 91 77 22
E-mail: jh@scr.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.