Find job

.NET-udvikler med database og BI-erfaring

Har du stor erfaring med og passion for databaseudvikling og BI, så tilbyder vi en spændende stilling i BDO’s udviklingsafdeling.

BDO er en af landets største rådgivnings- og revisionsvirksomheder, og vi løser opgaver for en bred kundekreds af både små og store virksomheder. I BDO’s udviklingsafdeling er vi ca. 10 medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel for vores kunder og kollegaer ved at udvikle digitale løsninger og services af høj kvalitet. Vores team er dynamisk, kvalitetsbevidst, og vi har høj arbejdsglæde med en uformel omgangstone.

Jobbet

Du bliver en del af BDO’s udviklingsafdeling, hvor vi har ansvaret for at understøtte BDO’s kunder og medarbejdere med udviklingen af nye digitale løsninger, hvilket sker i tæt samarbejde med revisorerne, marketing, salg og IT. Stillingen vil være delt mellem BDO’s kontorer i Herning (primært arbejdssted) og Aarhus. Rejseaktivitet til øvrige kontorer må desuden påregnes.

Som Database/BI-udvikler får du en central rolle omkring videreudvikling af BDO’s interne BI-løsning (BDO Reports) samt vores HR-værktøj (RADAR) som bruges af alle medarbejdere og ledere.

Du skal desuden være indstillet på at være generalist på .NET-udvikling og dataintegration.

Primære opgaver

  • Teknisk lead på database- og integrationsprojekter med BDO’s BI-løsning og HR-værktøj som primært fokus
  • Være sparringspartner omkring videreudvikling med BDO’s økonomi og HR-funktioner
  • Deltage i udviklingsafdelingens generelle opgaver, herunder 2nd level support, udarbejdelse af dokumentation, samarbejde med drift osv.
  • Bidrage med nye ideer til udvikling, som kan gøre en forskel for BDO og BDO’s kunder.
     

Faglige kompetencer

  • Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse kombineret med flere års erfaring inden for databaseudvikling og integration
  • Generel erfaring med C#
  • Dokumenteret erfaring med BI og gerne konkret erfaring med:
    - SQL Reporting Services
    - SSAS - SQL Server Analysis Services (herunder MDX)
    - SSIS - SQL Server Integration Services
     

Personlige kompetencer

  • God til at kommunikere og skabe relationer
  • Kender værdien af at være en god kollega og indgå i et team
  • Bevarer overblikket - også i pressede situationer
  • Faglig nysgerrig og opsøgende i forhold til at erhverve ny viden og kompetencer
  • Evner at arbejde selvstændigt med opgaver
  • Arbejder struktureret, analytisk og overholder deadlines.
     

Vi tilbyder

I BDO ønsker vi at motivere og involvere dig som medarbejder, og vi stræber efter at skabe et dagligt arbejdsmiljø, der er præget af åbenhed og respekt. Du bliver del af en organisation, hvor medarbejdertrivsel har høj prioritet. Samarbejdsformen er uformel, og du får stor indflydelse på og ansvar for egne opgaver både i det daglige og på længere sigt.

BDO er en del af BDO Danmark, der har 30 kontorer fordelt over hele landet og i alt ca. 1.100 medarbejdere. Dermed har du altid et stort fagligt netværk af specialkompetencer at trække på, både via BDO’s rådgivning, revision, regnskab og Business Support for det private såvel som for det offentlige marked, via vores forretningsenheder Skat & Moms, Advisory samt Corporate Finance. Herudover har BDO den faglige tyngde gennem BDO’s interne netværk i Danmark og BDO International, der i alt tæller mere end 150 lande i verden og har mere end 65.000 ansatte på verdensplan.

Ansøgning

Fortæl os, hvem du er, hvad du står for, og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af vores udviklingsafdeling. Vi indkalder til samtaler løbende, og vi håber på at den rigtige nye kollega kan tiltræde snarest muligt.

Hør mere om stillingen - kontakt udviklingschef Jakob Nielsen på mobil 2080 8260 eller via mail på jkn@bdo.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre om, hvorfor du har lyst til at blive en del af BDO.

Ansøgningerne behandles løbende.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Herning og Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.