Find job

.NET-udvikler

Vi søger en .NET-udvikler, der vil være med til at udvikle vores eksisterende og fremtidige bookingsystem.

Umano er en statistisk IT-, film- og designvirksomhed, som blandt andet udbyder et større sammenhængende softwaresystem, der hedder Contool.

Contool er primært et booking- og betalingssystem, som indeholder et Content Management System, samt en lang række andre applikationer.

Se mere om os og vores produkt på: www.umano.dk eller www.contool.dk.

Da vi i øjeblikket oplever en stærk stigende efterspørgsel, fra både offentlige og private virksomheder, har vi brug for din assistance snarest muligt.

Dine arbejdsopgaver vil primært være at deltage i udviklingsprocessen, varetage programmeringen og implementeringen, i samarbejde med husets øvrige ansatte.

Du vil få stor indflydelse på din egen dagligdag, og du vil i perioder have mulighed for at arbejde hjemmefra.

Du kan være uddannet datamatiker eller have en lignende baggrund.
Det vigtigste er, at du har gode programmeringsevner, brænder for at deltage i udviklingsopgaver og har det fint med frihed under eget ansvar.

Vi er i dag 6 fastansatte og har 4 freelance medarbejdere tilknyttet huset.

Da vores arbejdsform er meget agil, er det vigtigt, at du er omstillingsparat og trives/kan leve med, at løsningerne udvikles hen ad vejen.

Kvalifikationer

  • Du har stor erfaring med MySQL og ASP.NET (primært VB, men også gerne C#)
  • Du har erfaring med udvikling af webapplikationer
  • Du behersker JavaScript og HTML/CSS
  • Du forstår at kombinere din viden med usability og sætter pris på et godt visuelt design
     

Egenskaber

  • Du arbejder godt både selvstændigt og i team
  • Du er ansvars- og kvalitetsbevidst
  • Du har en positiv indstilling til tingene og er god til at kommunikere
     

Hvis ovennævnte har interesse, og du kan se dig selv hos os, må du meget gerne sende en kortfattet ansøgning, vedhæftet dit CV, senest den 5. april.

Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til max@umano.dk eller ringe på tlf. 3537 0776.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.