Find job

Implementeringskonsulent

Til vores dygtige team af konsulenter mangler vi en ny kollega.

Vi tilbyder dig at blive en del af et team af engagerede medarbejdere i en kultur, hvor der er fokus på kunder, kvalitet samt ikke mindst personlig og faglig udvikling.

Hvad forventer vi af dig

Du har en solid erfaring og gerne uddannelse inden for ejendoms-/boligadministration eller økonomi i henhold til ejendomme. Du har muligvis en teoretisk uddannelse.

Du er måske i dag ansat i en ejendomsadministration, en almen boligorganisation, i en økonomiafdeling eller hos en revisor. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har arbejdet med Unik Bolig.

Vi lægger vægt på, at du har god forståelse for mennesker, kan forklare tekniske løsninger på en lettilgængelig måde og har et stort overblik. Du har lyst til at arbejde sammen med en bred vifte af kunder og kolleger. Du har flair for og lyst til at arbejde med IT.

Vi tilbyder dig at blive en del af et team på 75 medarbejdere, som beskæftiger sig med IT til ejendomsadministration og økonomi.

Hvad kommer du til at lave?

Som konsulent arbejder du en stor del af tiden ude hos vores meget forskellige kunder.

Du vil få ansvaret for implementering af vores administrations- og økonomisystem hos vores kunder. Her er det vigtigt, at du kan sætte dig ind i kundens forretning og brugernes forudsætninger. 

Du vil også komme til at holde kurser, yde driftsstøtte, implementere ekstra moduler og gennemføre efteruddannelse af brugerne.  

Jobbet er selvstændigt og du har et stort back-office beredskab, at trække på.

Som konsulent er du i konstant udvikling og lærer hele tiden nyt. 

Vores 400 ejendomskunder er fordelt over hele Danmark, og stillingen kan være til besættelse i Vejle eller København alt efter din bopæl.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning på dansk til unik@unik.dk og skriv ”Implementeringskonsulent” i emnefeltet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Lene Fredborg på telefon 39 75 04 19.

Dine kommende kolleger

Hos Unik er vi ca. 140 passionerede medarbejdere. Vi har kontor i Vejle og København, og har udviklet innovativ branchesoftware til bolig- og ejendomsadministration samt advokatkontorer i mere end 30 år.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Vejle eller København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.