Find job

Dansk Metal søger en IT-forretningskonsulent til forretningsudvikling

Jobbet:

For vores forbund, A-kasse, lokalafdelinger og vores medlemmer har vi mange forskellige systemer, som skal vedligeholdes og udvikles. Vi benytter blandt andet:

  • Microsoft CRM
  • SharePoint
  • ClickDimensions
  • Modulus
     

Du vil indgå som en del af organisationen med bl.a. optimeringen af it-løsninger. Du får følgende ansvarsområder:

  • Behovsafklaring – analyse og udarbejdelse af kravspecifikationer.
  • Projektstyring – herunder prioritering.
  • Vedligeholdelse af medlemssystem.
  • Ændringsønsker – behandling og prioritering.
  • Test – beskrivelse af testscenarier.
  • Tværfagligt samarbejde med brugere og ledere i sekretariater og afdelinger.
  • Support til afdelinger og kolleger.
  • Undervisning.
  • Udvikling af it-systemer til Dansk Metal.
     

Det er en fordel, at du har:

  • Erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation.
  • Deltaget i struktureret test.
  • Erfaring med udvikling af fagsystemer.
     

Uddannelse og erfaring:

Du har arbejdet som it-projektleder eller har lignende erfaring.

Du vil komme til at fungere som bindeleddet mellem it og forretning.

Vi lægger vægt på, at du har stor it- og forretningsforståelse, er i stand til at kommunikere med kollegerne, og ønsker at levere god og stabil it-service.

Det vil være en fordel, at du har kørekort, da der indgår undervisning af lokafdelinger i hele landet.

Vi forventer, at du har gode danskkundskaber i tale og skrift.

Profil:

For at matche jobbet og kulturen hos os forventer vi, at du er åben og serviceminded. Du skal være god til at holde fokus og prioritere opgaver, da der til tider kan være tryk på og rift om din opmærksomhed. Jobbet kræver, at du kan arbejde selvstændigt i perioder, være en god holdspiller, og er god til at inddrage dine kolleger i problemløsninger.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og afvekslende job i et dynamisk miljø.
  • Et professionelt samarbejdsklima.
  • Gode muligheder for udvikling og efteruddannelse.
  • Gode løn- og ansættelsesvilkår.
     

Organisatorisk vil du være placeret under næstformanden, men meget af tiden vil du arbejde tæt sammen med kolleger i andre områder, som har faglige og a-kasse forretningsdriftsopgaver.

Ansøgningsfrist:

21. april 2017.

Tiltrædelse:

Den 1. juni eller efter aftale.

Kan du genkende dig selv i denne annonce, så send os straks din ansøgning og CV på mail: ansoegning@danskmetal.dk

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte næstformand Henrik Kjærgaard, på telefon 3363 2285 eller via e-mail hekj@danskmetal.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.