Find job

Softwaretester til ESDH-system søges

Motiveres du af at arbejde med test af softwareprodukter og betragter du testopgaven som en vigtig faglig disciplin? Vil du have en arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig og vokse med opgaverne? Og ønsker du indflydelse på retningen af dit job? Bliv en del af teamet bag Danmarks førende ESDH-system til offentlige kunder.

Stillingen

Du bliver del af et stærkt team, der er ansvarligt for at udvikle og levere Formpipes ESDH-system Acadre. Teamet består af implementerings- og forretningskonsulenter, it-arkitekter, udviklere, testere og projektledere. Vi har et stort fokus på at videndele og sparre på tværs. Du har fast base på vores hovedkontor i Ballerup, og du kommer til at arbejde tæt sammen med vores off-shore i Ukraine.

Dine opgaver

I tæt samarbejde med testmanageren og de øvrige testere og resten af afdelingen bidrager du med din testekspertise ud fra både tekniske og forretningsmæssige overvejelser. Du har god erfaring med testteknikker på ISTQB-niveau og du bruger dem sikkert til at nedbryde funktionalitet i testscenarier og testcases. Du har erfaring med at estimere den forventede testindsats for opgaver. Du har ligeledes erfaring med at arbejde med SQL- eller Oracle-databaser, og er i stand til selv at udforske og udsøge data i en database.

  • Konfiguration og test af Acadre
  • Testplanlægning og -estimering
  • Review af krav og designdokumenter
  • Nedbrydning og udarbejdelse af testdesign
  • Oprettelse og vedligeholdelse af testscenarier og testcases
  • Afvikle planlagte test cases og udforskende tests
  • Rapportering (dokumentation) og opfølgning på testresultater
     

Følgende vil være en fordel:

  • Visual studio og brug af Test Manager
  • Web services og SOA-løsninger
  • Kendskab til autotest (f.eks. Saucelab, Selenium, SoupUI, MS Unit test)
  • Kendskab og erfaring med workflows
  • Erfaring med XML
  • Erfaring med etablering af klient-server-miljøer
  • Erfaring med performance test.
     

Herudover vil du løbende deltage i interne aktiviteter som f.eks. procesforbedringer og optimering af vores brug af testværktøjer (Microsoft Visual Studio 2013 og Test Manager).

Kvalifikationer

Du har en relevant it-uddannelsesmæssig baggrund - måske er du datalog, cand.merc.dat/cand.it eller noget helt andet? Du kan også være en autodidakt, skarp udvikler med dokumenteret erhvervsrelevant erfaring. Det er et plus, hvis du har nogle års relevant erfaring, men vi vil også meget gerne have nyuddannede. Det vigtigste er, at du er kvik, og at du har en stor appetit på at lære noget nyt og forbedre dine kompetencer. Vi skal nok tage hånd om dig og sørge for en grundig oplæring og for din løbende videre uddannelse.

Du er god til at kommunikere, selvstændig og målrettet. Du arbejder struktureret og er i stand til at holde dine estimater – og dokumentere, hvad du gør. Du tager ansvar og ejerskab for dine opgaver, og det er din natur altid at forsøge at løse opgaverne som aftalt og i en god kvalitet.

Hovedparten af vores kunder er offentlige danske virksomheder, så du skal kunne tale og skrive flydende dansk. ”As most of our clients are companies in the Danish public sector, applicants must be fluent in Danish, in speech as well as in writing in order to be considered for this position”.

Om os

I Formpipe står vi sammen og hjælper hinanden. Vi skal være skarpe sammen, men vores størrelse betyder, at hver enkelt medarbejders bidrag har betydning for virksomheden. Som medarbejder bliver du hørt og taget seriøst – og hvis du gerne vil have ansvar, så får du ansvar.

Vi er i en branche, hvor vi hele tiden er nødt til at omstille os, rykke os for at levere gode resultater. Det betyder at medarbejdere hos os tænker nyt og kontinuerligt søger de gode resultater. I Formpipe er der en meget åben dialog, både mellem medarbejdere og med ledelsen. Når vi går på arbejde, har vi det sjovt, og der er et godt sammenhold og en uhøjtidelig atmosfæren. Vi har en fed fredagsbar, lækker kantineordning, massageordning og en aktiv personaleforening. Vi tilbyder en fornuftig balance mellem arbejde og familieliv.

Er det noget for dig?

Har du spørgsmål til stillingen så er du velkommen til at kontakte os via e-mail hr.dk@formpipe.com. Husk at skrive "vedrørende softwaretester ESDH-udvikling" i emnelinjen. Send udelukkende din ansøgning via nedenstående online-link. Vi glæder os til at få en ansøgning fra dig!

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.