Find job

Skarp og erfaren udvikler til spændende virksomhed

Vi søger en initiativrig, engageret og erfaren kollega til vores udviklingsafdeling, der er passioneret med sit arbejde, og sætter en ære i at levere produkter af høj kvalitet. Du bliver en del af et dynamisk og motiveret udviklingsteam på 10 medarbejdere, der har stor fokus på kunder, kvalitet og personlig/faglig udvikling. Du vil arbejde med agile udviklingsprocesser, og i samarbejde med forretningen være med til at prioritere hvilke opgaver og behov der er vigtigst. Afdelingen er ansvarlig for udvikling, test og vedligeholdelse af alle vores produkter, som dækker Windows-, Web- og App-løsninger. Vores teknologiplatform er under konstant udvikling, der løbende bliver investeret i at optimere og forbedre, for at følge med tidens teknologiske trends.

DFF|EDB udvikler og sælger IT-løsninger til forsyningsvirksomheder – primært til fjernvarmeværker. IT-løsningerne benyttes både af det administrative/tekniske personale i forsyningsvirksomheder og de enkelte forbrugere. Gennem mere end 25 år har vi opbygget ekspertise inden for udvikling, support og vedligeholdelse af administrative og tekniske løsninger til fjernvarmeforsyninger.

Primært job-ansvar

  • Udvikle løsninger til forsyningsvirksomhederne, der skaber stor værdi for vores kunder
  • Være en aktiv del i udviklingsprocessen, fra design af løsningen, til implementering og idriftsættelse
  • Konstant hjælpe med at forbedre udvikling på alle områder, indenfor kodestandarder, arkitektur, værktøjer, automatisk tests, CI-miljø, deployments, osv.
  • Fokus på den rigtige balance mellem kode af høj kvalitet og produktleverancer
  • Vidensdeling med kollegaer omkring arkitektur og best practices
  • Altid åben over for nye udfordringer og have lyst til at udvikle dig
     

Kvalifikationer:

  • Du er datalog, ingeniør, datamatiker eller har anden relevant uddannelse
  • Du har solid erfaring med softwareudvikling, agile udviklingsmetoder og modne udviklingsprincipper
  • Du er en stærk full-stack udvikler, med erfaring fra RAD Studio (Delphi) eller .NET
  • Du har kendskab eller vil gerne arbejde med følgende teknologier: Angular.JS, SQL, Umbraco, Xamarin
  • Du har interesse i it-arkitektur og data modellering, gerne i Domain Driven Design eller API/Services regi
  • Du er kvalitetsbevidst, innovativ, analytisk og selvstændig, samt en god teamplayer
     

Vi tilbyder:

  • Fokus på høj medarbejdertilfredshed og en spændende hverdag med mange forskellige udfordringer
  • Vi tilbyder dig et uhøjtideligt miljø i en flad organisation med højt til loftet
  • Arbejde i en virksomhed, hvor du selv er med til at sætte rammerne for dine arbejdsopgaver
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring, en god kantineordning, samt en velfærdsordning
  • Løn efter kvalifikationer
     

Send din ansøgning med CV senest fredag den 21.04.2017 pr. mail, skriv ”Softwareudvikler” i emnefeltet. E-mail: ml@dff-edb.dk.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte udviklingschef Lars Lynggaard på tlf. 7632 1250.

DFF|EDB A.m.b.a. administrative og tekniske programmer benyttes i dag på mere end 315 fjernvarmeværker i Danmark. Selskabet er et andelsselskab med 258 fjernvarmeværker og foreningen Dansk Fjernvarme som andelshavere. Vi er 36 ansatte i selskabet, der ligger i Kolding. Se evt. mere information på www.dff-edb.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Kolding

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.