Find job

Projektleder til nyt Fælles Biblioteksystem

Har du erfaring med softwareudviklingsprojekter og personaleledelse? Så grib chancen og bliv en del af vores team.
 

Vi er i gang med udviklingen og udrulningen af det Fælles Bibliotekssystem, Cicero Library Management System til skolebiblioteker og folkebiblioteker i 96 danske kommuner. Der er stor international opmærksomhed om løsningen, da biblioteksvæsenet i Danmark går foran med samarbejde på tværs i biblioteksvæsenet. Det betyder at du kan bidrage til et gennembrud på det internationale marked.

Jobbet

Som vores nye projektleder får du en del af ansvaret for udviklingen af det Fælles Biblioteksystem. Du bliver en del af et ledelsesteam, som står på mål for den samlede leverance og styrer de fem teams, der udvikler løsningen. Stillingen kræver, at du er i stand til løbende at tage dialogen om de it-mæssige muligheder og udfordringer i projektet med relevante interessenter. Du formår at oversætte resultatet af den dialog til at skabe konkrete og effektive løsninger i dine distribuerede teams.

Du får ansvaret for dine egne teams, og for at fuldføre leverancer til den aftalte tid og det aftalte kvalitetsniveau. Samtidig har du personaleledelsen på dine teams, hvor du sikrer medarbejderengagement og udvikling, og samtidig har fokus på rammerne til at opretholde et højt præstationsniveau i teamet.

Dine kompetencer og din personlighed

Du trives med en omskiftelig hverdag, hvor arbejdsopgaverne er varierende og bl.a. også omfatter procesarbejde. Du er nysgerrig og værdsætter at arbejde i teams, hvor det er dit ansvar at sikre, at alle roller og opgaver er klart definerede og fordelt på teamet.

Vi forestiller os, at du:

  • har 1-2 års erfaring fra sourcing/distribuerede teams på udviklingsopgaver som projektleder eller som development lead
  • har erfaring med styring af store software-udviklingsprojekter og styring af den kompleksitet, der følger med i et dynamisk miljø med skarpe tidsfrister
  • er robust og har en udadvendt personlighed, og gennem din ledelsesstil formår at skabe motivation og stærke samarbejdsrelationer i dit team
  • har en uddannelsesmæssig baggrund inden for it, og formår at kombinere dette med en god forretningsforståelse
  • brænder for ledelse og medarbejderudvikling for at sikre forretningsmæssige resultater
  • har erfaring med agile metoder som Scrum og Kanban, samt gerne erfaring med værktøjet Jira
     

Du er ambitiøs og sætter overliggeren højt. Du har både viljen og evnen til løbende at udvikle dig selv og andre. Du har en positiv indstilling, og du er engageret, fleksibel og diplomatisk.

Endeligt taler og skriver du flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

Systematic tilbyder

Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks. 

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure

Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til Program Manager Jesper Bennike på + 45 89 43 20 00.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende.
Arbejdssted: Aarhus
Starttidspunkt: Efter aftale

Vi ser frem til at høre fra dig.

Systematic A/S blev grundlagt i 1985 og udvikler software og systemløsninger til kunder inden for både den offentlige og den private sektor. I dag er virksomheden den største privatejede softwarevirksomhed i Danmark, hvis løsninger bliver solgt til kunder i 50+ lande. Flere end 500.000 brugere verden over anvender Systematics produkter. Virksomheden har 700+ medarbejdere og har sit hovedkvarter i Aarhus med kontorer i København, Australien, De Forenede Arabiske Emirater, Finland, Frankrig, New Zealand, Rumænien, Singapore, Sverige, Tyskland, UK og USA. Systematic A/S har kunder inden for sundhedssektoren, forsvaret, biblioteks- og læringssektoren, politiet, den offentlige sektor, finanssektoren og serviceindustrien. Fælles for disse kunder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning – ofte i kritiske situationer.

Lukket for ansøgninger Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.