Find job

Erfaren Projektleder søges til digitale projekter hos Addition

Er du en skarp projektleder med solid erfaring der trives i et dynamisk digitalt miljø? Har du erfaring med digitale projekter og forstår du at motivere dit team? Så er du måske den projektleder Twins Search & Recruitment søger for Addition.

Vi søger en person der motiveres af at skabe resultater i et konstant udviklende digitalt miljø.
Som projektleder i Addition vil du komme til at arbejde med en række spændende danske og internationale virksomheder i mange forskellige brancher og digitale udviklingsstadier. Din opgave bliver at drive kundeprojekter fra start til slut, være bindeled imellem kunden og vores udviklere samt sikre, at projekterne lever op til aftalt kvalitet, tid og økonomi.
Du får en central rolle i Additions projektleverancer, hvor din indsats har afgørende betydning for vores succes.
Du vil have daglig kontakt med kunder og samarbejdspartnere, og derfor er det vigtigt at du har let ved at opbygge stærke relationer og er vant til at navigere i komplekse organisationer.
Du refererer direkte til Projekt-direktøren.

Dine opgaver vil blive at:

  • Projektlede større og mindre digitale projekter fra start til slut
  • Definere omfanget at projekter og holde projekterne på sporet gennem projektplaner, statusrapporter og mødenotater
  • Styre projektet økonomisk og sikre at kunden bliver faktureret og vi holder vores estimater
  • Motivere det projektteam du arbejder sammen med til at skabe gode resultater
  • Kommunikere såvel udfordringer som løsninger, både til kunden og til teamet
  • Identificere forretningsforbedringsmuligheder hos kunden
     

Vi forventer at du:

  • Har minimum 5 års erfaring med projektledelse i relation til digitale udviklingsprojekter
  • Har en videregående uddannelse inden for kommunikation, marketing, IT eller økonomi
  • Har dokumenterede gode resultater som projektleder af større projekter over 500 timer
  • Teknisk forståelse på kommunikationsniveau
  • Har overblik og stærke projektlederkompetencer
  • Har god kommerciel- og forretningsforståelse
  • Kan kommunikere på engelsk i skrift og tale
  • Erfaring med agile udviklingsprocesser med SCRUM
  • Har økonomisk forståelse
     

Som person er du:

  • Dynamisk og selvkørende
  • Troværdig og har gode kommunikationsevner
  • En teamplayer, udadvendt, inspirerende og energisk
  • Proaktiv og løsningsorienteret
  • Struktureret, metodisk og i besiddelse af et ”bogholder-gen”
  • Målbevidst og har gennemslagskraft
  • Imødekommende, udadvendt og initiativrig
     

Addition tilbyder:

En dynamisk arbejdsplads præget af høj faglighed, yderst kompetente kollegaer, inspirerende samarbejde og gode muligheder for at udvikle dig som projektleder. Du får en løn- og pensionspakke, som svarer til dine kvalifikationer.
Additions kontor er skønt beliggende i Sølvgade med udsigt over Kongens Have.

Ønsker du at høre mere om stilingen, så ring gerne til Afdelingsleder Mia Müller på telefon +45 2866 3943 eller mail dit CV til rekruttering@twins.net mærk dit CV ”Senior digital projektleder”
Send gerne dit CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale.

Lidt om Addition

Addition er en international IT-konsulentvirksomhed. Vi fokuserer på at skabe kreative web- og digitale løsninger, der understøtter vores kunders behov og forretningsstrategi.
For at kunne skabe de bedste løsninger, arbejder vi med markedets førende Content Management Systemer, blandt andre Sitecore, Kentico og Umbraco. Vi er dedikerede .NET-specialister, der sætter en ære i at arbejde med giganterne, såvel som de små og mellemstore virksomheder på markedet.

Hos Addition arbejder vi ud fra en “full care” tankegang, der betyder at vi tager hånd om vores kunder igennem hele forløbet -  fra de originale ideer til udvikling og implementering. Efter lanceringen tilbyder vi løbende service og videreudvikling for at sikre den bedste udnyttelse af løsningen.
Vi har en bred vifte af kompetencer inden for CMS-løsninger og forretningsudvikling, men vi ved også, at vi ikke kan det hele. Derfor samarbejder vi med de dygtigste på markedet i forhold til design og strategi, så vores kunder får det bedste fra alle verdener. Vores mål er at tilføre netop den viden og de ressourcer, der skal til for, at du som kunde får opfyldt dine ønsker. Det vigtigste for os er, at du får den helt rigtige løsning baseret på dine behov.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.