Find job

Test Manager til Healthcare

Brænder du for at gøre en forskel inden for sundhedsområdet? Er du vild med at være tæt på kunden? Bliv vores nye Test Manager og gør en forskel for fagpersonalet i sundheds – og socialsektorerne.

Jobbet

Som Test Manager på vores Columna e-sundhedsløsninger er du med til at sikre et meget højt kvalitetsniveau i udviklingen af vores produkter og løsninger for kunderne. Vores produkter øger effektivitet, letter kommunikationen og skaber overblik til at træffe de rigtige beslutninger i sundhedssektoren, så klinikere og fagpersonale kan fokusere på kerneydelsen til gavn for patienter og borgere.

Du har en kundevendt rolle, hvor du inden for testområdet sikrer en succesfuld realisering af kontrakten i tæt samarbejde med kundevendte projektledere. Du driver projektet fremad og er skarp på vores og kundens forpligtelser. Rollen kræver at du er god til at kommunikere både i forhold til kunden og internt. Din fornemste opgave et at være bindeleddet mellem den interne kvalitetssikring af produkterne og de kundevendte tests, idet du er ansvarlig for en succesfuld gennemførsel af kundevendte tests og prøver i leveranceprojektet.

Du skal søge jobbet, hvis du vil kaste dig over disse opgaver:

  • Omforme kundens krav og behov formuleret i udbudsmateriale til et vindende tilbud og eksekvere herpå i projektfasen
  • Planlægge og dokumentere accepttest og prøver i samarbejde med kunden og projektledelsen, herunder også styre kundens testafvikling i det omfang det er krævet
  • Sammenfatte resultater af udførte tests og udarbejde testrapporter og testdokumentation
  • Sikre dialogen vedrørende risici og status til kunden og projektledelsen
     

Dine kompetencer og din personlighed

Hvis du har en uddannelsesmæssig baggrund af teknisk karakter, er det en fordel, men ikke et krav. Du har erfaring som Test Manager og er vant til at arbejde succesfuldt i udviklingsteams og med kunder. Dine vigtigste kompetencer er evnen til at kunne forstå, planlægge, analysere og kommunikere skriftligt og mundtligt om teknisk komplekse løsninger ud imod kunden, samtidig med at du laver forpligtende aftaler om test-leverancer ind imod projektteamet og/eller de interne produktudviklings-teams.

Du har også interesse for og erfaring med:

  • Testplanlægning, så du er i stand til at koordinere opgaverne og sikre, at de bliver udført til tiden
  • Testværktøjer, testteknikker og evt. testautomatisering
  • ISEB- eller ISTQB-certificering og/eller TMAP-certificering
  • At gennemføre og styre prøveforløb på offentlige it-kontrakter
     

Du er struktureret, engageret og har en positiv indstilling. Du går forrest og evner at bevare overblikket. Du er god til at kommunikere og indgå i dialog med kunden igennem prøveforløb og test. Samtidig både ser og driver du de forandringer, der er nødvendige i det daglige arbejde.

Har du ikke de listede certificeringer, er det noget vi bygger på hen ad vejen som en del af din udvikling.

Systematic tilbyder

Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks. 

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure

Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til Director Healthcare, Heidi Pedersen på + 45 89 43 20 00.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende.

Arbejdssted: Aarhus

Starttidspunkt: Efter aftale

Vi ser frem til at høre fra dig.

Systematic A/S blev grundlagt i 1985 og udvikler software og systemløsninger til kunder inden for både den offentlige og den private sektor. I dag er virksomheden den største privatejede softwarevirksomhed i Danmark, hvis løsninger bliver solgt til kunder i 50+ lande. Flere end 500.000 brugere verden over anvender Systematics produkter. Virksomheden har 750+ medarbejdere og har sit hovedkvarter i Aarhus med kontorer i København, Australien, De Forenede Arabiske Emirater, Finland, Frankrig, New Zealand, Rumænien, Singapore, Sverige, Tyskland, UK og USA. Systematic A/S har kunder inden for sundhedssektoren, forsvaret, biblioteks- og læringssektoren, politiet, den offentlige sektor, finanssektoren og serviceindustrien. Fælles for disse kunder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning – ofte i kritiske situationer.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.