Find job

Systemudvikler/Programmør med udviklingspotentiale

Datastyret, solid vækstvirksomhed med høj puls og stort kundefokus
 

DAO365 A/S, www.dao.as, beliggende i Vejle, er et selskab, der er ejet 50/50 af Syddanske Medier A/S og JP/Politikens Hus A/S. Virksomheden distribuerer 140 mio. leveringer hvert år, årets 365 dage. Hver nat tilbagelægger 3.500 omdelere ca. 100.000 kilometer i løbet af fire timer, således at aviser, magasiner og pakker ligger klar til kunderne, når disse vågner. DAO365 A/S er markedsledende inden for sit felt, hvilket bl.a. skyldes, at både ledelse og organisation er ekstremt kundeorienterede og udviklingsorienterede – man udvikler til stadighed nye forretningsområder, og man glemmer aldrig, at virksomhedens eksistens bygger på evnen til at være en anelse foran markedet, levere bedre end konkurrenterne og mere end forventet. Som et led i den fortsatte forretningsudvikling, søges nu en stærk IT-profil, der vil med på rejsen.

Jobbet:

Med reference til IT-direktøren og med udgangspunkt fra hovedkontoret i Vejle, bliver du et afgørende omdrejningspunkt i en IT-afdeling, der i dag beskæftiger 8 engagerede og selvstændige medarbejdere. Hovedparten af virksomhedens systemer er egenudviklede, og i øjeblikket arbejdes der intensivt med egne systemer bl.a. inden for GPS-tracking, afregning, distribution og logistik.

Du bliver en bærende drivkraft i disse processer, og du vil spille en aktiv rolle bl.a. i forbindelse med

  • den daglige drift og vedligeholdelse af virksomhedens samlede IT-infrastruktur
  • programmering og udvikling inden for HTML5 og JavaScript, med operativ- og styresystemerne Windows og Linux samt databaser i bl.a. MariaDB
  • udarbejdelse af dokumentation og beskrivelser
  • generel projektledelse og opfølgning samt sparring til den øvrige IT-organisation
     

Kvalifikationer:

Du er et ”IT-naturtalent”, med praktisk erfaring inden for flere af de ovennævnte arbejdsområder. Du arbejder resultatorienteret, selvstændigt og vedholdende, og så har du et udviklingspotentiale, bl.a. inden for projektledelse. Som person er du åben, troværdig, imødekommende og har en god evne til at fange koblingen mellem organisationens og kundernes behov og de data, dine systemer skal og kan levere.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • er god til at lytte, forstå og sætte dig i brugernes sted
  • forstår værdien af gode relationer til kunder og eksterne samarbejdspartnere
  • er hurtigopfattende, engageret, har et godt overblik og en høj stresstærskel
  • har et godt kendskab til engelsk både i skrift og tale
     

Du har eventuelt en uddannelsesmæssig baggrund som datamatiker eller tilsvarende, men vigtigere er praktisk IT-erfaring, fleksibilitet og viljen til at lære mere.

Du tilbydes:

Et spændende job i en innovativ vækstvirksomhed, der er præget af høj beslutningshastighed og professionalisme. Du bliver en del af en engageret organisation, hvor fællesskab og frihed under ansvar er nøgleord. Du vil møde et dynamisk og uformelt miljø, med engagerede kolleger og en bred kontaktflade. Du får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling, så ønsker du at lande i et job, hvor du kan flytte dig og udnytte dit potentiale, er opgaven her! Løn og ansættelsesvilkår modsvarer de stillede krav og forhandles individuelt.

Er dette en udfordring for dig, mailes din ansøgning og dit detaljerede CV, mærket ”01.04.57”, til stilling@eandersen.dk. Al henvendelse bliver behandlet fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Vejle

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.