Find job

Service- og Supportchef til IT-Forsyningen i Farum

- Er du en dynamisk og robust IT-leder, og kan du lede en afdeling på ca. 15 travle IT-medarbejdere? Så har vi et spændende og udfordrende job til dig.

IT-Forsyningen er en sammenlægning af Ballerup, Egedal og Furesø Kommuners IT-drift og –support i et selvstændigt selskab. Vi hedder IT-Forsyningen, da vi forsyner vores ejerkommuner med IT - ganske enkelt. Overordnet set handler det om at få ensartede processer ved at gøre brug af personale, værktøjer og teknologi på en effektiv, hensigtsmæssig og økonomisk forsvarlig måde for at kunne levere innovative IT-services af høj kvalitet, der understøtter kommunernes forretningsprocesser. 

Til at varetage denne opgave på vegne af ejerkommunerne, er vi i IT-Forsyningen i alt 35 medarbejdere fordelt på 2 teams; Service og support samt Drift og teknologi, der arbejder for at give kommunernes medarbejdere, politikere og skoler en mere smart, effektiv og driftssikker IT. Vi har opbygget et moderne datacenter, et stort sammenhængende netværk og anvender de nyeste værktøjer til både server-, netværks- og pc-drift. Se mere på www.it-forsyningen.dk.

Jobbet og opgaverne

Som Service- og supportchef bliver du en del af virksomhedens ledergruppe med reference til den administrerende direktør.
Du får ansvaret for en travl service- og support-afdeling, der - udover den daglige drift - står over for en række nye spændende opgaver, herunder optimering og ensretning af ITIL-processer, indførelse af målstyring og implementering af nyt Service Management System m.fl.
Afdelingen bliver målt på at levere høj service, professionel IT-assistance og positiv attitude – dette gælder både for afdelingens callcenter og de udkørende medarbejdere.

Det er lederens ansvar, at den enkelte medarbejder oplever en hverdag med balance mellem telefonsupport, projektorienteret arbejde og opgaver, der skal løses ude hos kunderne.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med virksomhedens kunder, og vil være virksomhedens repræsentant i alle forhold, der har med de indgåede SLA-aftaler at gøre. Bl.a. er det lederens ansvar, at disse SLA-aftaler bliver defineret, prissat og forhandlet på plads med kunderne. Samtidig er du med til at bære både udviklings- og projektopgaver igennem både i organisationen og sammen med kunderne.

Som leder af Service & Support har du desuden det overordnede ansvar for al IT-indkøb, samt udskiftning af PC’ere og andet udstyr hos virksomhedens kunder – hvilket er en vigtig opgave, der stiller krav til købmandskab og diplomati.

Dine kvalifikationer

Den nye Service- og supportchef kan sige ja til de fleste af nedenstående punkter:

  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – gerne akademisk.
  • Solid erfaring med personaleledelse med fokus på driftsstabilitet og medarbejdertilfredshed.
  • Erfaring med Service Management og erfaring med ledelse af procesoptimering, gerne baseret på ITIL.
  • Erfaring med ledelse af et Service og Support team, der til dagligt håndterer brugerrelateret IT-udstyr bl.a. telefoni, PC og print – herunder afregning af IT-services.
  • Erfaring med kommunikation til kunder - både struktureret og ad hoc.
  • Da virksomheden har offentlige kunder, er det en fordel, hvis du har kendskab til offentlig virksomhed.
  • Erfaring med implementering og drift af komplekse økonomi– og afregningsmodeller.
     

Personlige egenskaber:

  • Du er robust og bevarer overblikket i pressede situationer
  • Du er udadvendt og serviceminded
  • Du har en motiverende ledelsesstil
  • Du er drevet af deadlines – og leverer til tiden
  • Du har et holistisk tankesæt og fordrer samarbejde og opgaveløsning på tværs af organisationen og i ledergruppen.
     

Du tilbydes

Et spændende, udviklende og varieret lederjob i en moderne og veldrevet IT-driftsvirksomhed på hovedkontoret i Farum. 
Selvstændigt ansvar for en stor og vigtig del af virksomheden og deltagelse i ledergruppen. 
Attraktive løn- og ansættelsesvilkår inkl. god pensionsordning. 
Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning

ISG Danmark står for rekrutteringsprocessen i forbindelse med denne ansættelse. Ansøgning og fyldestgørende CV sendes til application.bruhn@isg.com med ref.nr. 65.014 senest søndag d. 30/4-2017.
Hvis du ønsker at registrere din profil i vores cv-database samtidigt med din ansøgning, kan du bruge ansøgningsknappen - eller gå via ref.no. 65.014 ISG career portal.
Har du spørgsmål vedrørende jobbet, er du velkommen til at kontakte Michael Bruhn hos ISG Danmark på michael.bruhn@isg.com eller telefon 2096 6510.

ISG Danmark /Recruiters har siden 1998 leveret effektive og fleksible rekrutteringsydelser til danske og internationale virksomheder. Vi dækker en lang række områder, og har besat mere end 1000 specialist- og lederjobs inden for IT, Salg/marketing, Logistik og supply chain, HR og Økonomi. ISG har mere end 50 kontorer i 21 lande. Se www.isg.com og www.recruiters.dk

If you are interested in this challenging position we are looking forward to receiving your comprehensive application for ref.no. 65.014 preferably through our ISG career portal or via email.

ISG Denmark/Recruiters

Regus Business Center, Rådhuspladsen 16, mezzanin/reception, 1550 København V.
Michael Bruhn, T: +45 20966510
eMail: michael.bruhn@isg.com

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Farum

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.