Find job

Studiejob hos KMD telesundhed og sundhedslogistik

Er du studerende på en videregående uddannelse med fokus på eksempelvis it, strategi, økonomi, marketing, kommunikation, så er du den vi leder efter.

KMD er en attraktiv arbejdsplads med mere end 3.000 medarbejdere som vores vigtigste ressource. Vi er ejet af den globale kapitalfond, Advent International, som er en af verdens førende kapitalfonde og Sampension. Vores it-eksperter og forretningsspecialister er landets førende til at omsætte komplekse processer til enkle og effektive it-løsninger, der kan gøre livet lettere for dig, din nabo og alle andre danskere. Vi er inde i en rivende udvikling, hvor ambitionen er at udvide vores forretningsområder og blive ved med at nytænke løsninger, så vi kan bibeholde vores position som foregangsland for den digitaliserende udvikling.

Om jobbet

Vi er et team som arbejder med udvikling af løsninger til danske kommuner og regioner inden for telesundhed og sundhedslogistik.

Din dagligdag kommer bl.a. til at indeholde følgende opgaver:

  • UX-deliveries: Informationsarkitektur, flows, wireframes sketching, mockups, prototyping
  • UX-strategi: Prioritering af indhold og etablering af logiske informationshierarkier
  • Kvalitetssikring af brugervenlighed og lovgivningskrav (research)
  • Workshops og brugertests
  • Visuelt og grafisk design (både til print og web)
     

Om dig

Du er flydende i mundtligt og skriftligt dansk og engelsk og gerne i gang med en længerevarende uddannelse, bachelor- eller kandidatgrad, inden for et relevant studiefelt; informationsteknologi, sundhedsvidenskab, naturvidenskab. For at fungere optimalt i rollen, kræver det en interesse for og/eller erfaring med informationsteknologi. Rollen og opgaverne du vil få ansvaret for, kræver at du er i stand til at arbejde koncentreret i et til tider hektisk og altid varierende arbejdsmiljø.

Du har kendskab/erfaring med Scrum, Axure, Invision, Adobe Creative Suite, samt Office-pakken.

Som person er du positiv, kvalitetsbevidst, detaljeorienteret og tager ansvar. Vi lægger vægt på, at du har en analytisk og struktureret tilgang til opgaverne. Da du vil arbejde i tæt dialog med kollegaerne i teamet, er det afgørende, at du kommunikerer godt med mange forskellige fagpersoner.

Arbejdstiderne kan svinge fra uge til uge, men forventeligt 15-20 timer om ugen i tidsrummet 9-17. Vi er selvfølgelig fleksible i eksamensperioderne.

Love it_Live it

KMD har hovedkontor i Ballerup. At vi er danske betyder, at du er tæt på ledelsen, beslutningerne og at du kan sidde i storrumskontor med vores adm. direktør. Vil du bruge din viden for alvor i en dansk virksomhed i vækst med stærke internationale relationer? Så vil vi gerne have dig med på holdet.

Vil du vide mere? 

Har du uddybende spørgsmål, kontakt Chefkonsulent Jørgen Straarup, tlf. 41 71 21 23.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.