Find job

Network Support Engineer

Network Support Engineer søges til Danmarks vigtigste kunder

Kompetent profil med kundefokus og med talent for netværk.
 

Brænder du for at give den unikke kundeoplevelse? Er netværk din passion? Så har du måske det, der skal til for at blive en del af et veletableret og kompetent driftsteam i Netværk & Sikkerhed hos TDC NetDesign.

Som Network Support Engineer i TDC NetDesign vil du komme til at arbejde sammen med de dygtigste netværkssupportere i Danmark. Vores kunder er blandt Danmarks største virksomheder og tæller både private virksomheder og offentlige institutioner. Vi supporterer og drifter nogle af de største og mest komplekse netværk og du vil nyde gavn af sparring og samarbejde med erfarne, engageret og hjælpsomme kollegaer.

Du kommer til at arbejde i et hektisk miljø, hvor sagshåndteringen kræver samarbejde, overblik og ikke mindst viljen til overholde aftaler og sikre stabil drift af vores kunder. Ingen dage ligner hinanden, variationen i arbejdsopgaverne er stor og du får rig mulighed for at styrke dine faglige og personlige talenter.

Vi søger: 

Dine kernekompetencer og evner er inden for LAN/WAN/WLAN-teknologier, primært på Cisco/HP/H3C-udstyr, hvor du som minimum har 1-2 års praktisk erfaring med drift/support, troubleshooting samt udførelse af ændringer. Certificeringer som CCNA og CCNP er en fordel, men ikke afgørende. Kendskab til og talent for sikkerhed/firewalls løsninger stiller dig endnu stærkere. Du har en sund indstilling ift. ITIL-processerne (Incidents, Service Requests og Changes) og har en naturlig forståelse for dokumentation og sporbarhed af udført arbejde. Det forventes, at du kan kommunikere skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.

Vi tilbyder: 

Hvis du er interesseret i at arbejde i det stærkeste LAN/WAN-miljø i Danmark, hvor vidensdeling og kompetenceudvikling er en naturlig del af hverdagen, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Der afholdes samtaler løbende. Du får en særdeles spændende stilling indenfor et område i rivende udvikling – med base fra  vores kontor i Århus.

Kontakt:

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt afdelingschef Claus Tolbøll på +45 40497019 eller på mail clto@tdcnetdesign.dk


I TDC Group er vi stolte af at binde mennesker og verden sammen. Mere end 8.000 kompetente kolleger arbejder dagligt for at skabe produkter, oplevelser og infrastruktur i verdensklasse. Vi leverer den hurtige forbindelse, den gode film, musik til din smartphone - og en hilsen til farmor. Som medarbejder vil du møde en stor organisation, der stiller krav til dig. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.