Find job

Udvikler til Business Intelligence

Kan du omsætte data til brugbar viden? Sampension søger en kollega, som brænder for Business Intelligence, data og rapportering.

Vi søger en udvikler, der kan forstå organisationens behov for informationer og har en god forretningsmæssig forståelse. Vi er i en rivende udvikling med nye kunder, mere specialiserede produkter og servicetilbud. Derfor er der stigende behov for relevante informationer til blandt andet kunderapportering, digitale kundeløsninger, kampagner, bestyrelses-oplæg m.m.

Din vigtigste opgave bliver at servicere organisationen med relevante data og analyser, der fx kan bruges til dashboards, rapporter, kampagner og udviklingsopgaver m.m. Stillingen er nyoprettet og du får stor mulighed for at påvirke den måde, vi fremover arbejder med Business Intelligence. 

Du vil indgå i et team med seks dygtige data-specialister, der arbejder med opgaver inden for data og analyse. Vi er ambitiøse og lægger vægt på at hjælpe hinanden. Tonen er uformel og ansvar er uddelegeret.

Analytisk og erfaring med rapportering

Af faglige kvalifikationer forventer vi, at du:

  • Har relevant akademisk uddannelse 
  • Evner at omsætte behov fra forretningen til relevante rapporter og analyser
  • Erfaring med rapportering og analyse i SAS VA, Microsoft Power BI eller lignende værktøjer
  • Erfaring med at udrulle nye rapporteringsværktøjer
  • Er god til at formidle og har sans for at visualisere informationer
  • Har 3-5 års erfaring inden for data og analyse.
     

Serviceminded og struktureret

Som person er du:

  • Hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver og udfordringer
  • Selvstændig, struktureret og undersøgende, når du løser opgaver
  • God til at opfange nye ideer, strategi og trends
  • Udadvendt og serviceminded, da du får en bred kontaktflade i organisationen
  • En holdspiller, der kan lide at dele din viden.
     

En velfungerende organisation i udvikling 

Vi tilbyder dig at blive en del af en velfungerende, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation. Et miljø med fokus på faglig og personlig udvikling og på at skabe resultater til fordel for kunderne. En organisation præget af høj faglighed, kontinuitet og med et fokus på konstante forbedringer.

Der er mange spændende udfordringer på pensionsområdet og i Sampension, og ansvaret er i høj grad uddelegeret. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension.

Vi bor centralt med udsigt til vandet i et lyst og åbent hus og tilbyder personalegoder som motionsrum og en særdeles god personalerestaurant.

Ansøgning og spørgsmål

Har du lyst til at være en del af vores afdeling, så send os din ansøgning via ansøgningslinket nederst på siden senest den 25. april. Vi indkalder løbende til samtale, så skriv snart din ansøgning.

Du er velkommen til at kontakte teamleder Steen Norstrøm på tlf. 29 45 43 32, hvis du vil vide mere om stillingen.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hellerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.